Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DMI søger kommunikationsmedarbejder

Brænder du for vejr, klima og hav, og kan du medietræne og sætte en dagsorden i medierne? Så er du måske DMI’s nye kommunikationsmedarbejder i en 3-årig stilling.


DMI er en af de mest synlige offentlige institutioner i Danmark – en position, som vi bevarer og styrker. Vi har daglig kontakt til de store dagblade og tv-kanaler. Samtidigt driver vi et af landets største sites: dmi.dk med tilhørende app og sociale medier. Vi samarbejder i et lille effektivt kommunikationsteam med kommunikationsansatte og meteorologer.


Sammen med dine kollegaer servicerer du pressen, medietræner DMI’s ansatte, redigerer dmi.dk, tweeter og uddanner meteorologer som led i vores egen interne kommunikationsuddannelse.   
Jobbet inkluderer klassiske kommunikationsopgaver som at besvare den travle pressetelefon, proaktivt pressearbejde, tekstproduktion, løbende arbejde med statistik og monitorering af presseklip samt opfølgning i huset på historier indenfor DMI’s fagligheder.


Vi forventer, at du kan kommunikationsrådgive og medietræne ledelse og medarbejdere - f.eks. i forbindelse med medieoptræden og krisehåndtering.
 
Dine faglige og personlige kompetencer 
Vi forestiller os, at du har: 

  • Uddannelse indenfor kommunikationsrådgivning eller nyhedsjournalistik  
  • Erfaring med pressekontakt dvs. både at betjene pressen og at servicere med oplæg til gode, relevante historier  
  • Erfaring med formidling af videnskabelig viden, gerne naturvidenskab. Det er en fordel, hvis du kan lide at samarbejde med forskere eller andre faggrupper med stærke fagligheder 
  • Erfaring med formidling på sociale medier  
Som person forventer vi, at du: 
  • Skriver og formulerer dig kort, klart og korrekt på dansk and English 
  • Har erfaring med at formidle svært tilgængeligt stof i et letforståeligt og korrekt sprog 
  • Arbejder hjemmevant i CMS og med billedbehandling  
  • Er hurtigproducerende og praktisk – du skal kunne levere til Breaking News 
  • Er fleksibel og tålmodig – og nysgerrig af natur 
 
Dit nye job 
Du kommer til at indgå i DMI’s samlede kommunikationsberedskab, der består af et beredskab i forbindelse med farligt vejr og opfølgning på presseopgaver, der kan ligge udenfor almindelig arbejdstid.  Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå sikkerheds-godkendelse ved Politiet.  
 
En af de konkrete opgaver i de kommende år bliver at kommunikere DMI’s nye klimaatlas. Læs mere: http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/august/ny-klima-krystalkugle-fra-dmi-skal-ruste-danskerne-mod-klimaforandringer 
 
Du kan forvente en skrivetest, hvis du kommer til samtale på stillingen. Vedlæg eksempler på formidling, som du har produceret i tidligere stillinger.    
 
Praktiske oplysninger 
Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten  
Arbejdstid: 37 timer/ugentlig. Det er en 3-årig midlertidig stilling 
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til kommunikationschef Pia Svejgaard Pedersen på tlf: 39157524 i følgende tidsrum: Torsdag den 8. februar kl 10-11 og torsdag den 15. februar kl. 10-11.  
Tiltrædelse: 01. maj 2018 
Arbejdssted: DMI, Lyngbyvej 1000, 2100 København Ø 
Ansøgningsfrist: 18.02.2018 
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 6. og 7. marts 2018  
Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket ”søg stillingen”, og følge instruktionerne. 
 
Vi opfordrer til, at du i din ansøgning oplyser om tidligere eller aktuel beskæftigelse med frivilligt arbejde. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund    
 
DMI, der er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, udfører prognose- og 
varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og hav, dels for at sikre menneskeliv og 
materielle værdier, dels for at skabe økonomisk grundlag for økonomisk og miljømæssig planlægning af samfundet. Endvidere udføres forskning og udvikling inden for DMI's fagområder. 
 
DMI er en spændende arbejdsplads med fagligt kompetente medarbejdere med vidt forskellige uddannelser. Du kan læse mere om DMI som arbejdsplads under ”Om DMI” på www.dmi.dk. 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her