Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dorthe Mariehjemmet søger Social- og sundhedshjælper i dagvagt.

Du har nu mulighed for at blive en del af et team, hvor empati og respekt for forskelligheder er afgørende i hverdagen. Vi holder af hverdagen sammen med vores beboere, hvor vi bevidst arbejder på at yde en professionel og fagligt funderet pleje og omsorg.

Huset er indrettet, så beboerne oplever nærvær og varme lige uden for deres dør. Vi møder alle med et smil og med åbenhed.

Som professionelle udvikler vi os og er ikke bange for nye tiltag, der vil gavne omsorgen og plejen af beboerne og deres pårørende. Vi værner om vores relationer; samarbejde og forventer, at alle yder sit bedste.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for os særligt i denne tid, hvor Covid19 gør samværet med pårørende vanskeligt. Vi har derfor også en vigtig opgave med at tilføre glæde og oplevelser til beboerne, der savner deres nærmeste.

Vi arbejder bevidst med vores stærke værdier, selvom de nogle gange er udfordret af situationen med Covid19 og den travlhed, der også findes i vores hus.

 

Har du lyst til at bidrage med at udføre pleje og omsorgsarbejde i et varmt og dejligt miljø?

Har du erfaring fra primær sektor og ikke mindst lyst til at arbejde med ældre mennesker, så hører vi gerne fra dig.

Stillingen er på 32/37 timer og arbejde hver tredje weekend.

Du er velkommen til at kontakte forstander Anne Munk, hvis der er noget du gerne vil spørge om.

Anne Munk amu@mariehjem.dk, telefon 9116 9725 eller Dorthe Mariehjemmet 3670 5300.

Ansøgninger modtages løbende og kun på: dorthejob@mariehjem.dk

Dorthe Mariehjemmet er et selvejende plejehjem tilknyttet Fonden Mariehjemmene. Den fælles kerneopgave er at yde omsorg og nærvær til de 90 mennesker, der bor på Dorthe Mariehjemmet, så de oplever mest mulig livsglæde og værdighed i den sidste del af livet. Dorthe Mariehjemmet har driftsaftale med Rødovre Kommune og har ansat en stab på ca. 100 mennesker, hvoraf hovedparten er pleje og omsorgspersonale. Herudover er der en mindre administrativ stab samt medarbejdere i servicefunktioner som køkken, rengøring, ejendom m.v.­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.