Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Drifts og relations stærk sygeplejefaglig leder til Kolding S2

I Kolding søger vi en relations stærk sygeplejefaglig leder, som er drevet af at skabe de bedste rammer og vilkår for sygeplejerskernes virke, så borgerne i Kolding kommune oplever selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. En driftsleder der er optaget af, hvad vi i fælleskab i sygeplejen og i samspil med samarbejdspartnere kan bidrage med til at skabe det meningsfulde borgerforløb.
 

Sygeplejen i Kolding Kommune

Sygeplejen er del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder målrettet ind i visionen; ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”. Det er en vision, som vi opfylder ved at vores indsats og tilgang altid afspejler levereglerne:
 

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan / aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde.

 

Du kan læse mere om visionen, levereglerne og forvaltningen her

 

 

Sygeplejen i Kolding er karakteriseret ved:

Vi er omsorgsfulde og ordentlige over for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere og vi sætter en ære i at få samarbejdet til at lykkes.

 

Vi arbejder hver dag aktivt for at være et ”Vi” i sygeplejen. Det handler om, at vi alle har brug for livliner, så vi hjælper hinanden med at sikre kvaliteten i den udførte sygepleje.

 

Vi er altid på vej mod endnu højere faglighed – vi reflekterer, deler erfaringer og søger nye perspektiver i fællesskab.

              

Vi er optaget af at optimere kontinuiteten i borgerforløb, fordi vi ved, at det medvirker til oplevelsen af sammenhæng og sikkerhed i den udførte sygepleje.

 

Vi tør prøve nye løsninger af og arbejder i en forbedringskultur, hvor vi øver os i at stille spørgsmål før vi giver svar. Vi tør vise, hvad vi ikke ved, og handler os kloge og fortæller, når vi begår fejl. Det understøttes af, at vi aktuelt er blevet en del af ”I Sikre Hænder” projektet.

 

Vi arbejder målrettet på at være en eftertragtet arbejdsplads med rammer for sygeplejerskernes virkelyst og arbejdsglæde. Det indebærer tydelige planer for kompetenceudvikling og indsatser, der sikrer højt fagligt niveau i opgaveløsningen. Klinisk beslutningstagen er en vigtig strategisk satsning i 2020/21.  

 

Sygeplejen er opdelt i tre afdelinger S1, S2 og S3 med hver sin sygeplejefaglige leder. Vi søger en sygeplejefaglig leder for S2, der dækker den sydlige del af kommunen med 45 dygtige selvvisiterende sygeplejersker. Der er en stærk vagtplanlægger og erfarne og dygtige koordinatorer, der understøtter den daglige planlægning på tværs af afdelingerne.

 

Hele sygeplejen understøttes af en række specialfunktioner, som sammen med kommunens sygeplejeklinikker er organiseret i S3.

 

Den primære opgave for den sygeplejefaglige leder i S2 er, at sikre nærledelse af medarbejderne i S2, så de kan udføre sygepleje, der lever op til vores vision Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.

 

Du bliver en del af et stærkt og dynamisk lederteam med ambitioner for udvikling af sygeplejen, som sammen med sygeplejerskerne og med tæt og god opfølgning fra chef og direktørniveauet i forvaltningen skaber værdi med og for borgerne.

 

Dine kvalifikationer som sygeplejefaglig leder

Vi ønsker en synlig og nærværende leder, der kan omsætte og praktisere vores vision og leveregler, samt sikre trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling hos medarbejderne. Du går foran med energi og entusiasme, der sikrer, du får følgeskab. Du prioriterer at holde dine aftaler, ligesom du sikrer, at nye initiativer bliver kommunikeret og gennemført. 

 

Som sygeplejefaglig leder af S2 sikrer du, at både borgere og pårørende bliver mødt i øjenhøjde. Det gør du:

Fordi du selv har en faglig ballast som sygeplejerske.

Du har erfaring med sygeplejefaglig ledelse, meget gerne udbygget med formel lederuddannelse. Du er naturlig i din ledelse, og du mestrer at klæde vores dygtige og dedikerede sygeplejersker på til at kunne løse både nuværende og kommende kommunale sygeplejeindsatser.  

 

 

Har vi vakt din interesse

Du er velkommen til at kontakte leder af Sygeplejen Lene Borgen Esmann lenee@kolding.dk, tlf. 29 74 47 86 for at høre mere om stillingen og hvem vi er. 

?

Vi glæder os til at høre fra dig! 
 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.
 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg". 

 

Ansøgningsfrist: 17. januar 2021

?

Ansættelsessamtaler: Afholdes den 21. januar 2021. Du må her forvente at få en case og der vil indgå både personprofilanalyse samt en eventuel anden samtale den 25. januar 2021.  


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.