Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Driftschef søges til takeaway-kæden ''Dagens Måltid''

Job-Link søger en Driftschef med høje ambitioner til vækst og udvikling af take-a-way kæden "Dagens Måltid".

Vil du være med til at skabe en takeaway kæde med fokus på ”rigtig mad” og flytte Dagens Måltid fra at være en founder virksomhed til en vækst virksomhed med styr på økonomien, således at kæden kan ekspandere ?

Dette er vores ønske, hvorfor vi nu søger vores nye leder til at stå i spidsen for denne spændende rejse.

Vi har p.t. fire butikker og i vores nye strategioplæg skal vi have 2 nye butikker per år, og i takt med at konceptet bliver finpudset og optimeret - flere butikker per år. Vores 5-års målsætning er en take-a-way kæde med ca. 25 butikker - strategisk placeret efter kundegrundlaget.

Derfor har vi brug for en kommerciel og service-orienteret Driftschef, som kan være med til at videreudvikle og skabe et skarpt, præcist og stærkt koncept for Dagens Måltid.

Du vil deraf få et meget betydeligt ansvar og skal kunne favne bredt, styre økonomi, søge nye lokationer, styre åbningen af de nye butikker, hjælpe med ansættelser, finpudse strukturen på konceptet, løbende udvikling af sortiment samt generel vækst af virksomheden.

Du vil i starten være en en-mandshær, idet Dagens Måltid har outsourcet administration.

Vi tilbyder en spændende stilling i en dynamisk virksomhed med mange vækstmuligheder - i et konkurrencepræget marked. Derfor er det vigtigt, at du også har store ambitioner, hjertet på rette sted, er proaktiv og har en afprøvet og positiv personlig lederstil - med god gennemslagskraft og et tydeligt værdisæt.

Du kommer til at referere til ejere og bestyrelse. Ejere er ikke aktive i driften, men stærke og erfarne sparringspartnere.

Du vil få en stilling med mange forskelligartede opgaver og med meget ansvar:

Som Driftschef bliver dit overordnede ansvar at vækste og udvikle Dagens Måltid. Dette betyder at du får ansvaret for at driften af vores butikker fungerer optimalt. Du får ansvar for løbende at finde nye forbedringsmuligheder, så vores koncept står knivskarpt og til fulde lever op til kundernes høje forventninger.

Du får således en meget forskellig, og til tider hektisk hverdag, med mange kasketter og du bliver både ansvarlig for salg, drift og i samarbejde med bestyrelsen - også for strategien. En Driftschef med engagement, viden og en positiv tilgang til at løse alle de forskellige udfordringer.

Som beskrevet bliver en del af dine opgaver bl.a. at stå i spidsen for åbning af nye butikker. Du vil, ud fra nogle fastlagte kriterier, skulle opsøge og identificere mulige leje/købsemner og i samarbejde med bestyrelsen beslutte om vi skal åbne butikken

I takt med, at der åbnes nye butikker, har du ansvaret for at finde og ansætte butikschefen for hver enkelt ny butik, og i samråd med butikschefen ansætte det øvrige personale. Det er butikschefen, der har det daglige ansvar for butikken som f.eks. bestilling, modtagelse af varer, betjening af kunder, rengøring, vagtplan, personaleansvar for de ansatte i hver butik, men som Driftschef har du det overordnede ansvar for, at butikkerne lever op til de overordnede krav og koncept - og opnår de fastsatte målsætninger.

Derfor skal du løbende følge op på butikkernes drift, og du vil ofte være i kontakt med butikscheferne, så I sammen kan gennemgå de forskellige gøremål, målsætninger mv. Disse mål findes i en række manualer og instruktioner, men det vil være din opgave at videreudvikle og tilpasse disse, så de lever op til firmaets overordnede målsætning.

I rollen vil du ligeledes være ansvarlig for den overordnede personalepolitik. Det vil sige, at du gennem løbende motivation og træning skal sørge for, at butikscheferne og det øvrige personale har fuld fokus på at betjene kunderne bedst muligt og med en altid positiv ånd. Vi gør meget ud af, at vores personale trives, og vi tror på at kunderne får den bedste oplevelse, når personalet er positive, servicemindede og motiverede.

Hvem er du:

* Vi ser gerne at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har været med til at vækste og drifte en virksomhed, gerne indenfor kædebutikker,.

* Vi forventer, at du er stærk på målsætninger, tal og analyse, således at du løbende kan rapportere til ejer og bestyrelsen samt identificere forbedringsområder ud fra analysen af detailtal.

* Du er dygtig til at håndtere mange forskellige typer af opgaver, og det skal falde dig naturligt at gå forrest og sætte en retning med positiv og sikker gennemslagskraft, samtidig med at du bevarer overblikket.

* Du er dygtig til at kommunikere og motivere, og det er vigtigt at du ved alt om - og er bevidst om - at formidle tingene på den rigtige måde, så du får folk med dig.

* Du er kommercielt indstillet, servicemindet og imødekommende og kan videreformidle dine ønsker tydeligt til resten af virksomheden.

* Du er vant til at være budgetansvarlig og stå på mål for dine målsætninger. Du er helt sikkert proaktiv og trives med at være en synlig og nærværende leder.

Hvad tilbyder vi:

Vi tilbyder en spændende rolle med masser af ansvar, i en virksomhed som ønsker at vækste og forbedre vores brand. Du får mange muligheder og skal være med til at sætte retningen for fremtiden i kæden. Hvis du trives i jobbet og formår at tage Dagens Måltid til det næste niveau, ser vi eventuelt gerne, at du kan blive administrerende direktør med tiden, samt at du kan få tilbudt anparter eller bonus, der står mål med de opnåede resultater.

Du vil komme til at sidde på kontor i Hellerup, men vil have din daglige gang i vores butikker

Send os gerne din ansøgning – helst i dag:

Har jobbet din interesse, så venligst upload dit CV og ansøgning via nedenstående link.

Vi indkalder løbende til samtaler og modtager ikke ansøgninger via mail. Det haster med at få ansat vores Driftschef, så når vi møder den rigtige kandidat - går vi hurtigt videre derfra. Vi forventer at have afsluttet processen indenfor 3-5 uger.

Går du videre i forløbet, vil du blive bedt om at udfylde en personlighedstest.

Vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Iben Holm i Job-Link på tlf. 40602000.

Dagens Måltid A/S er en takeaway-butik til den moderne og kvalitetsbevidste familie, som værdsætter smag og kvalitet, uden det behøver at koste en formue. Vores signaturret er Rotisseri-kylling, men om du kan lide kød, eller om du er vegetar, om du er 5 eller 75 – vi har noget til alle. Vi åbnede vores første butik i 2014 og har 10 fuldtidsansatte og diverse timeansatte. Vi er 3 ejere med hver vores baggrund, men brænder for at lave et takeaway sted med ”rigtig mad”. Læs mere på dagensmaaltid.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.