Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Driftskoordinator til enheden Byinventar i Teknik- og Miljøforvaltningen

Teamplayer med det store overblik til ambitiøs driftsenhed – vil du være med til at optimere driften og organiseringen af byinventar i København?
 
Til enheden Byinventar i Teknik- og Miljøforvaltningen søger vi en kompetent og udadvendt medarbejder, der kan planlægge, koordinere og eksekvere opsætning og vedligehold af skilte, bænke, affaldskurve og lignende.
 
København ønsker at skabe velfungerende og indbydende byrum til mangfoldigt liv og brug, og det er derfor afgørende, at byen har en velkoordineret drift af byens inventar som for eksempel bænke og affaldskurve. Du får en helt central rolle i dette arbejde. 
 
Dit hovedansvar er at sikre praktikken omkring driften og organiseringen af byinventar, herunder at varetage kontakten til samarbejdspartnere, både internt i forvaltningen og eksterne leverandører og rådgivere. Du skal også varetage henvendelser fra byens borgere.
 
Jobbet vil i mindre omfang indeholde administrative opgaver. Jobbet forudsætter, at du trives med at have kontakt til mange mennesker, og at du kan bevare overblikket også i spidsbelastede perioder.
 
Uddannelser og kompetencer
Vi lægger vægt på, at du har administrative evner, og at du har indsigt i processer og ressourceplanlægning. Det er sjældent, at du selv skal skrue på noget, men det er vigtigt, at du har teknisk flair og kan vælge de rigtige løsninger.
 
For at kunne varetage jobbet skal du være udadvendt, engageret og handlekraftig. Du demonstrerer stærke kommunikative kompetencer i både skrift og tale, og du har også flair for tal og beregninger. Det er vigtigt, at du har interesse for at arbejde i en politisk styret organisation med et fagligt område. 
 
Det falder dig naturligt at etablere og fastholde konstruktive samarbejder og tillidsfuld dialog. Du arbejder systematisk og kan overskue komplekse sammenhænge. 
 
Du tager ansvar for opgaveløsningen og er struktureret og god til at planlægge. Du bevarer overblikket og det gode humør, også når det hele går stærkt. Herudover skal du være fortrolig med administrative it-værktøjer. Vi arbejder med Officepakken, eDoc, Kvantum (SAP) og flere andre systemer.
 
Organisation 
Du vil blive ansat i Byens Drift, Center for Bydækkende Drift, i enheden Byinventar, der udover håndtering af byinventar løser opgaver med oprydning af cykler på S- og metrostationer samt registrerer og indsamler 'løse' cykler.
 
I Byens Drift er der ansat ca. 1.000 personer, der arbejder med driftsopgaver såsom renhold af byens pladser og parker, kontraktstyring af affaldsområdet og bekæmpelse af skadedyr. Vi administrerer også byens bemandede legepladser og partnerskabsprojekter såsom REN Kærlighed til KBH og cykler.
 
Vi tilbyder 
Du bliver en del af en enhed på seks medarbejdere på en arbejdsplads med et tæt og fagligt inspirerende samarbejde med kompetente kolleger. Jobbet indeholder gode muligheder for personlig og faglig udvikling i landets mest dynamiske offentlige forvaltning. Stemningen er præget af en uformel og løsningsorienteret omgangstone, hvor der også er plads til det sociale i en travl hverdag.
 
Vi har til huse på Kraftværksvej på Amager, hvor vi i løbet af 2018 kommer til at dele hus med ca. 200 kolleger fra Byens Drift og Byens Fysik. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Vil være efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge inkl. frokostpause.
 
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Per Engqvist på 2868 6603.
Du kan også læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 28. februar 2018 
 
Om Teknik- og Miljøforvaltningen 
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her