Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Driftsleder i Træning & Forebyggelse

Ergoterapeut eller fysioterapeut med ledererfaring
 
Som driftsleder for Senior i Træning & Forebyggelse kommer du både til at stå på kommandobroen sammen med områdelederen og være dybt nede i maskinrummet sammen med medarbejderne for at skrue på knapperne og sikre, at din enhed leverer det optimale bidrag til kerneopgaven.  
 
Kerneopgaven for hele social- og sundhedsområdet er at understøtte borgerens sundhed, evne til at mestre eget liv og ønske om at deltage i sociale fællesskaber. 
 
Samtidig får du til opgave at koordinere med alle de interne og eksterne samarbejdspartnere, så borgerne får de bedste forudsætninger for at være herre i eget liv. Med andre ord har enheden Senior til opgave at skabe unikke trænings- og aktivitetsresultater for og med borgere på ældreområdet. 
 
I Senior er der ca. 20 helhedstænkende og meget engagerede medarbejdere, som brænder for at løse opgaven. Vi har brug for en daglig leder, som har ambitioner for enhedens drift, kvalitet og udvikling, og som kan omsætte ambitionerne til gode resultater sammen med medarbejderne i overensstemmelse med de fælles mål i Træning & Forebyggelse. Vi søger derfor en driftsleder, som ønsker og kan gå forrest i dette arbejde, og som evner at skabe følgeskab og en god korpsånd, så vi kan bidrage med vores del af kerneopgaven så kompetent som muligt. 
 
Dine opgaver 
Som driftsleder får du ansvaret for at skabe effektiv drift af enheden Senior med fokus på kerneopgaven. Dine opgaver er: 
  • Daglig faglig og personaleledelse af enheden Senior 
  • At sætte mål og retning for videreudvikling af enheden Senior, herunder metodeudvikling, implementering af nationale retningslinjer, kompetenceudvikling og velfærdsteknologiske løsninger, udvikling og rammesætning af samarbejdet med borgeren, pårørende m.v. 
  • Budgetmedansvar og økonomisk ledelse for udvalgte dele af et budget på ca. 25 mio. kr.  
  • At indgå aktivt i samarbejde og koordinering i ledergruppen i Træning & Forebyggelse bl.a. om udviklingen af kerneopgaven og indsatser til gavn for borgerne og implementeringen af Træning & Forebyggelses virksomhedsaftale.  
  • At sikre fortsat udvikling af samarbejdet og en konstruktiv samarbejdsrelation mellem enheden Senior og øvrige enheder i Træning & Forebyggelse samt med Visitation & Rehabilitering, hjemmeplejen, sygeplejen og andre relevante samarbejdspartnere. 
  • Aktiv deltagelse i Lokal MED, arbejdsmiljøgruppen, og lokalt kvalitetsforum. 
Dine kompetencer 
Vi vægter følgende uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer: 
  • En terapeutfaglig grunduddannelse og erfaring som leder, herunder gerne en lederuddannelse. 
  • Solid faglig viden om genoptræning og rehabilitering og kendskab til lovgivningen på trænings- og rehabiliteringsområdet  
  • Erfaring med at omsætte mål, retning og strategi til praksis og koble det med relevant kompetenceudvikling af medarbejderne. 
  • Kan understøtte den faglige udvikling og rehabiliteringstilgangen bl.a. ved at skabe organisatoriske rammer og strukturer omkring arbejdet samt at etablere hensigtsmæssige arbejdsgange. 
  • Forståelse for hvordan aktivitet og økonomi hænger sammen og kan agere i forhold til det. 
  • Forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation. 
  • IT på brugerniveau (Office pakken og NEXUS) samt gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner 
I Aabenraa Kommune vægter vi vores ledelsesgrundlag højt, og vi forventer, at du tager lederskabet på dig med afsæt i de fælles værdier: Lederen er leder, lederen er kommunikerende, lederen er helhedsorienteret og lederen er værdiskabende. 
 
Derudover vægter vi følgende personlige kompetencer højt: 
  • Du er socialt udadvendt og går i dialog med andre, hvorved du kan indlede samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Ydermere er du en tydelig leder, som er tæt på driften og tør gå forrest. På den måde vil du styrke medarbejdernes engagement og sikre god trivsel. Du vil desuden være med til at udbrede flere fælles fortællinger om succesoplevelser. 
  • Du har gennemslagskraft, som gør, at du kan udstikke en retning og sørge for at holde medarbejderne på ret kurs, således målet nås. Tilmed evner du at skabe mening og fælles forståelse af kerneopgaven for medarbejderne, så fokus flyttes fra arbejdsopgaver til kerneopgaven. 
  • Du tager initiativ til nytænkning og udvikling af eksisterende tiltag, hvor du har fokus på at skabe holdbare løsninger. Tilmed kan du gå forrest i den kulturforandring, det er at se pårørende som en ressource og en samarbejdspartner. 
  • Du planlægger og tilrettelægger tiltag med henblik på at sikre fremdrift. Ydermere evner du at skabe en fælles kultur for medarbejderne med fokus på at inddrage kerneopgaven i arbejdet for og med borgeren. 
  • Du er løsningsorienteret og sikrer fremdrift for at få problemstillinger håndteret. Undervejs i processen lader du dig ikke bremse af forhindringer, men bruger i stedet dine analytiske kompetencer til at finde en løsning. 
Læs mere om jobbet og vores forventninger til dig i Job- og kompetenceprofilen her
 
Ansættelse 
Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. marts 2018. 
 
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løn.
 
Arbejdsstedet er som udgangspunkt Træning & Forebyggelse Aabenraa, Kresten Philipsens Vej 4, bygning A, 6200 Aabenraa.
 
Ansøgning 
Send din ansøgning, CV og relevante bilag som Word eller PDF via linket. Ansøgningsfristen er søndag den 14. januar. 
 
Vi forventer at holde første samtalerunde torsdag den 18. januar. Eventuel anden samtalerunde holdes fredag den 26. januar 2018. Forventet tiltrædelse 1. marts 2018. 
 
Yderligere informationer om stillingen
 
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte områdeleder Inga Hedegaard med spørgsmål om stillingen og forventningerne til driftslederen for Senior på ivhe@aabenraa.dk eller tlf. 7376 7146. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her