Har du erfaring og interesse for genanvendelse og drift af maskiner?
Vær med på holdet som arbejder med og sikrer at vi øger genanvendelsen af affaldsfraktioner. På ARC Omlastning modtager vi elektronikaffald, plast, metal og glas indsamlet i vores ejerkommuner. Vi omlaster i dag ca. 10.000 ton kildeindsamlet affald, som vi sender til videre genanvendelse.
Omlastningen er placeret i tilknytning til ARC’s sorteringsanlæg på Kraftværksvej 25, 2300 København S. Du vil indgå i et professionelt team på 3 driftsoperatører, som varetager den daglige drift af ARC Omlastning i tæt samarbejde med driftslederen.
Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være drift af ARC Omlastning og gennemførelse af kvalitetssikring af de modtagende fraktioner, herunder:
- Modtagelse og omlastning af fraktioner med truck og læssemaskiner
- Du sikrer at transportører aflæsser korrekt – du instruerer og hjælper transportører
- Kvalitetssikring af fraktioner – og fjerner tydelige fejlsorteringer
- Drift af ballepressesystem
- Laste lastvogne med truck for bortkørsel af balletteret plast
- Rengøring og vedligeholdelsesopgaver
- Bestilling af transporter
Kvalifikationer Du er selvstændig og robust af natur. Du håndterer dine opgaver systematisk. Du er fleksibel og er god til at bevare overblikket også i travle tider. Du er handlekraftig og tager ansvar for dine opgaver. Allervigtigst – du er udadvendt og kan bevare dit gode humør og bidrager til et positivt samarbejde selv i travle situationer.
Du har flair for IT og det at arbejde med en PC er en naturlig del af din hverdag. Jobbet forudsætter, at du kan dansk i skrift og tale.
Gyldigt kørekort til personbil samt truckcertifikat.
Vi tilbyder Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og den ønskes besat snarest. Du kommer til at arbejde efter vagtskema og arbejdstiden vil være kl. 10:00-17:15 på hverdage.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler på ARC.
Ansøgning Hør gerne mere om stillingen hos driftsleder Esben Møhl på telefon 26 82 64 50.
Du sender din ansøgning og CV til arc@a-r-c.dk mærket ”driftsoperatør til ARC Omlastning” senest den 14. juni 2019 kl.12. Samtaler holder vi i uge 26.
Om ARC ARC er en del af byen. Vores mål er at bidrage til en sund, ren og attraktiv by – og, ikke mindst, at beskytte klima og miljø. Vi forvalter affaldets ressourcer, så vi giver materialer, el og fjernvarme tilbage til borgerne og byen. Vi indsamler affald, vi driver genbrugspladser og vi producerer energi med høj klima- og miljøprofil på Amager Bakke.