Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Drømmer du om at arbejde med akut syge børn og unge - så er vi det helt rigtige afsnit.

HGH's Børne- og unge -modtagelse mangler dig, som kan skabe tryghed og sammenhængende patientforløb for vores børn, unge og deres forældre.

Børnemodtagelsen på Herlev Hospital modtager børn og unge med medicinske og kirurgiske sygdomme i alderen 0-17 år. Desuden varetager og behandler vi alle børn i alderen 0-2 år med småskader. Stillingerne er på 32 - 37 t/ugtl. Erfaring er ønskelig. Har du det ikke, kan vi love dig et oplæringsprogram, som strækker sig over 1 1/2 år, hvor du bliver klædt godt på til alle de spændende opgaver.

Vores sygepleje er bygget op omkring begrebsrammen Fundamentals of Care (FoC), som bygger på at have patient og familie i centrum, og tager udgangspunkt i den enkeltes værdier og behov.

Vores patientflow er højt og vi arbejder med meget korte patientforløb. Derfor er det vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag med et højt aktivitetsniveau.

Afsnittet medvirker til uddannelse af sygeplejestuderende på 1., 5. og 6. semester. Derudover har vi tilknyttet medicinstuderende, paramedicinere i praktik og ambulancebehandlerelever.

Afsnittet ledes af en overlæge og en afdelingssygeplejerske.



Vi tilbyder:

En spændende og faglig udfordrende hverdag i et velfungerende tværfagligt team med triage-funktion og plejeansvarlige sygeplejersker.

Tæt samarbejde med læger, sekretærer og samarbejdende afdelinger.

Engagerede kollegaer, som er omstillingsparate og oplever faglige udfordringer som spændende og lærerige.

Introduktion tilrettelagt ud fra individuelle behov i forhold til erfaring og kompetencer.

Mulighed for indflydelse på arbejdets og arbejdstidernes tilrettelæggelse i forhold til afsnittets funktion og spidsbelastninger.

Fokus på kommunikation, kompetence- og kvalitets-udvikling samt et sundt lærings- og arbejds-miljø.

Et bredt speciale med mulighed for fordybelse i specifikke fagområder.

Arbejde hver 2. weekend med evt. mulighed for hver 3. weekend.



Vi forventer at du:

Har lyst til korte patientforløb, hvor tillid, tryghed, involvering og faglighed er i fokus.

Er åben, fleksibel og initiativrig.

Er god til at samarbejde såvel mono som tværfagligt.

Kan arbejde i 3 holdsskift. 2 holdsskift prioriteres hvis muligt.

Har lyst til en alsidig og omskiftelig hverdag.

Har ønsket om en stærk fagidentitet.

Trives i en omskiftelig hverdag, kan prioritere og har overblik.

Kan skabe tryghed til familier, der har behov for vores faglighed og ekspertise.



Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings og Takstnævn.

Samtalerne vil foregå i uge 48, fredag. Evt. kan anden dato aftales.

Ønsker du at vide mere om stillingen, evt. komme ud og se afsnittet inden du ansøger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Nicole Mönkemöller på tlf. 3868 9971








Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.