Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Du kender os fra medierne - men vi kan så meget mere end COVID

Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor vi passer godt på hinanden. Vi har styr på alt, der handler om smittefare, værnemidler og isolation og du har altid erfarne sygeplejekolleger og læger tæt på.



Som landets største infektionsmedicinske afdeling er vi klar til en ny bølge af COVID. Samtidig skal vi fortsat tilbyde den bedste specialiserede pleje til vores komplekse patienter, som bl.a. omfatter svær sepsis, kompliceret malaria, alvorlig pneumoni og svære knogleinfektioner.

Vi søger sygeplejersker, der er nysgerrige på et udfordrende og selvstændigt job i en spændende afdeling, hvor både kollegerne, trygheden og det faglige miljø er i top.

Du får en grundig introduktion til arbejdet og løbende mulighed for læring og udvikling. Så hvis du har lysten og evnerne, vil du hurtigt blive dygtig inden for vores spændende speciale.

Infektionsmedicinsk Afdeling varetager det østdanske beredskab for alment farlige smitsomme sygdomme, og vi har altid et beredskab klar til at modtage patienter, der har – eller mistænkes for at have – f.eks. ebola, pest, SARS/MERS.

Vi tilbyder bl.a.

  • Mentorordning – hvor du er uden for normeringen - med erfaren sygeplejerske de første 2 måneder. Dette går vi IKKE på kompromis med, uanset hvor travlt vi har
  • Individuelt tilpasset udviklingsforløb for nyuddannede: ”Godt på vej i sygeplejen”, bedside-undervisning og supervision
  • For erfarne sygeplejersker tilbyder vi løbende infektionsmedicinsk efteruddannelse og specialerelevante kurser efter interesse
  • Ugentlig undervisning i specialerelevante emner
  • Teamtræning og beredskabsøvelser flere gange årligt for at styrke handlekompetencer til vores komplicerede patienter
  • Mulighed for at indgå i afdelingens team af kliniske vejledere
Og ikke mindst tilbyder vi en masse gode kolleger og en nærværende ledelse, der er synlige og til stede i dagligdagen.

Om dig
Det vigtigste for os er, at du er interesseret i infektionsmedicin og en kompleks patientgruppe. Vi ser gerne, at du har 1-2 års erfaring fra akutmodtagelse eller medicinsk afdeling – men det er også fint, hvis du er nyuddannet. Vi løber tit stærkt, men altid i trygge rammer, så du skal trives med et vekslende arbejdstempo og uforudsigelige arbejdsdage.

Arbejdstid
Vi lægger stor vægt på, at alle vores sygeplejersker oplever harmoni mellem arbejde og privatliv. Timetallet er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men vi er til at tale med, hvis du ønsker nedsat tid. Weekendvagt hver 2. weekend (8 timer) eller hver 3. weekend (12 timer). Og du får stor indflydelse på egen vagtplanlægning via Min Tid.

Kig forbi, før du søger
Vi er meget stolte af vores afdeling, og hvis du har lyst til at kigge forbi til en kop kaffe, inden du søger, er du meget velkommen. Ring til afdelingssygeplejerske Malene Tangager på tlf. 38 62 21 09 og lav en aftale.

Ansøgningsfrist: 3. august 2020 kl. 12. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 5. august 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.