JOB: Kan du lide at arbejde i det fri med pleje af grønne områder? Og sætter du en ære i at trimme græsset i den helt rigtige højde? Så er du måske den person, vi søger.
Til HedeDanmarks grøn pleje-afdeling ”Outdoor Facility Service” søger vi 1 dygtig græspilot, som skal klippe græs hos vores kunder i Vejle-området.
Opgaver:
Din primære arbejdsopgave i sæsonen er græsslåning med selvkørende eller håndskubbede maskiner samt græstrimmer. Vi anvender digitale græskort til opgaverne. Stillingen byder på stor selvstændighed, men også teamwork. Du skal planlægge og udføre opgaverne med dine kolleger og leder.
Om vinteren kan du forvente, at du deltager i snerydning og saltning af veje og parkeringspladser.
Vi forventer, at du:
· har erfaring med at køre maskiner, gerne græsklippere
· kan lide at arbejde selvstændigt
· trives under travle og hektiske vilkår i højsæsonen
· hjælper dine kolleger med andre opgaver, når der er brug for det
· er imødekommende over for kunder og kolleger
· har trailerkort (BE) og gerne kørekort til lastbil (C)
Det er en fordel, hvis du har et gyldigt kursusbevis til ”Vejen som arbejdsplads”.
Vi tilbyder dig:
· et spændende arbejde med stor frihed og gode kolleger
· job i en seriøs virksomhed med en god holdånd
· attraktive lønforhold, som modsvarer stillingens krav
· stor grad af frihed under ansvar
Få mere at vide:
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte driftsleder Rolf Nielsen på telefon: 24 92 76 45 eller via e-mail: roni@hededanmark.dk.
Ansøgning:
Du kan sende din ansøgning via e-mail til: roni@hededanmark.dk senest den 19.3.2018. Husk at mærke ansøgningen ”Græspilot” i mailens emnefelt.
HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Med cirka 800 medarbejdere og en årlig omsætning på knap 1,7 mia. kr. er vi Danmarks største og ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. Vi er ejet af foreningen Hedeselskabet, som arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer. Læs mere om HedeDanmark på www.hededanmark.dk