Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig have/parkmekaniker søges

Til vores have/parkværksted i Brønderslev søger vi en dygtig og engageret have/parkmekaniker, der brænder for faget og branchen.

Som mekaniker i Almas Park & Fritid A/S får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for service og reparation af have/parkmaskiner.

Vi er Nordjyllands førende have/parkforretning og autoriseret forhandler af mærker som Husqvarna, Vitra og Nilfisk-Egholm. Du kommer til at arbejde med hele vores produktprogram inden for områderne motor, hydraulik, elektronik og diagnosticering.

Din dagligdag vil foregå på værkstedet i Brønderslev, hvor du skal udføre service på maskiner samt reparationsopgaver. Udover dette vil du også blive kaldt ud til eventuelle akutte opgaver ude i marken.

Vores forventninger til dig:

  • Du har erfaring med reparation af have/parkmaskiner eller beslægtet branche
  • Du er engageret og pligtopfyldende
  • Du er serviceminded og stabil
  • Du har et godt humør og en positiv indstilling til dit arbejde og dine kollegaer
  • Du er en teamplayer, der gerne giver en ekstra hånd i pressede situationer
  • Du kan bruge PC på brugerniveau

 

Hos Almas Park & Fritid A/S brænder vi for vores produkter og den gode service. Vi er gode til at finde plads til smil, jokes og holdånd, også selvom vi har travlt. Vi tror på, at du vil kunne lide vores arbejdsmiljø, hvis du holder af en hverdag med mennesker og passion for dit fag, samt en hverdag hvor vi hjælper hinanden i mål.

 

Vi efterstræber vores værdier, som er:

  • Professionalitet
  • Kvalitet
  • God service

 

Vil du med på holdet?

Så send din ansøgning til job@parkogfritid.dk og vedlæg gerne en kort oversigt over dine tidligere jobs.

Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Henrik Østergaard på telefon +45 22 22 24 45

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende. Samtaler gennemføres løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

 

Vores koncept:

Almas Park & Fritid A/S er et koncept, der består af de fire ekspertiseområder jagt, fiskeri, rideudstyr og have-park kogt sammen til én stor specialforretning med online-salg og fysiske butikker i både Aalborg og Brønderslev.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.