Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

dygtig jurastuderende til Kontoret for Forvaltningsjura

Økonomi- og Indenrigsministeriet søger dygtig jurastuderende til Kontoret for Forvaltningsjura

 
Motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø i en stor juridisk afdeling, og har du lyst og evner til at tage aktivt del i vores mangeartede opgaver, så er du måske vores nye kollega.  
 
Du bliver en del af Forvaltningsjura, hvor vi bl.a. arbejder med opgaver vedrørende tilsynet med kommuner og regioner og spørgsmål vedrørende kommunalfuldmagten. Kontoret behandler også offentligretlige spørgsmål efter forvaltningsloven og offentlighedsloven samt spørgsmål om databeskyttelse og andre generelle juridiske spørgsmål. Herudover varetager kontoret opgaver vedrørende ministeriets lovprogram, lovkvalitet og lovhøringer, ligesom vi bidrager til udarbejdelse af politiske udspil og udarbejder lovforslag. 
 
Arbejdsopgaverne i kontoret spænder over regelarbejde, udvalgsarbejde, samarbejde internt og eksternt om forvaltningsjuridiske spørgsmål, ministerbetjening i bred forstand samt behandling af konkrete henvendelser og tilsynssager. 
 
Om stillingen 
Stillingen vil give gode muligheder for udvikling af faglige kompetencer inden for kontorets ansvarsområder, og du kan samtidig få indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation. 
 
Du kommer bl.a. til at hjælpe med ministeriets håndtering af høringer fra andre ministerier og styrelser vedrørende lovforslag, bekendtgørelsesudkast m.v., og du kommer – i samarbejde med en jurist – til at stå for den tekniske opsætning i forbindelse med ministeriets regeludstedelse, herunder klargøring til optagelse i Lovtidende og fremsættelse i Folketinget. Du vil i den forbindelse bl.a. blive oplært i at bruge Lex Dania, hvis du ikke har kendskab til dette i forvejen.  
 
Dine arbejdsopgaver vil også kunne bestå i juridisk informationssøgning, håndtering af opgaver i forbindelse med behandlingen af henvendelser om aktindsigt, lettere sagsbehandling, udarbejdelse af notater, resuméer osv. Hertil kommer forefaldende praktiske opgaver og ad hoc opgaver i øvrigt. 
 
Om dig 
Du er godt i gang med din juridiske uddannelse og har minimum et år tilbage af dine studier.  
 
Vi lægger vægt på, at du 

  • er blandt de dygtigste på din årgang og har en interesse for offentlig ret i bred forstand 
  • kan strukturere og foretage en prioritering af dine arbejdsopgaver i en hektisk hverdag 
  • er ansvarsbevidst i forhold til dit arbejde 
  • har gode samarbejdsevner, er engageret og positiv 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse vil ske som studentermedhjælper efter overenskomsten mellem Finansministeriet og HK-stat. Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen med stor fleksibilitet i eksamensperioder. 
 
Ansættelsesområdet er Økonomi- og Indenrigsministeriet med de til enhver tid hørende institutioner. Arbejdsstedet er Økonomi- og Indenrigsministeriets departement, Slotsholmsgade 10, 1216 København K. 
 
Stillingen ønskes besat snarest muligt. 
 
Vil du vide mere 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Christina Ekmann på tlf. 30204167, fuldmægtig Claus Bergelius Hvii på tlf. 41851409 eller kontorets anden studentermedhjælper, Emilie Glismand, på tlf. 72282508.


Sådan søger du 
Ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer/karakteroversigt) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside (http://www.oim.dk). 
 
Ansøgningen skal være ministeriet i hænde senest tirsdag den 20. februar 2018, kl. 12.00
 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 9. 
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her