Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig jurist og barselsvikar søges til Patent- og Varemærkestyrelsen

Har du lyst til at blive del af en koncern, der udfordrer dit talent og giver gode karriere muligheder? Er du samtidig en dygtig jurist, og vil du være med til at styrke danske virksomheders vækst gennem øget innovation og forståelse for IPR? Så er det dig, vi mangler på holdet. Patent- og Varemærkestyrelsen søger nye kolleger, der vil være med til at bidrage til Erhvervsministeriets vision om at opnå Europas bedste rammer for at udvikle og drive virksomhed.

Om stillingen

Patent- og Varemærkestyrelsen søger en kvalificeret og dygtig jurist samt barselsvikar til vores kontor enten i Ikast eller Taastrup. Styrelsen beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere.

Du kommer primært til at behandle varemærkeansøgninger (både nationale og internationale) i Patent- og Varemærkestyrelsens enhed for Varemærker og Design.

Afdelingen består af 32 dygtige og engagerede medarbejdere, hvoraf ni er placeret i Ikast. Afdelingens hovedopgaver omfatter behandling af varemærke- og designansøgninger – både danske og internationale samt indsigelses- og administrative ophævelsesafgørelser. Vi løser også en række awareness-opgaver samt løfter forskellige opgaver på den internationale scene.

Vi arbejder på at opbygge en teambaseret organisation, og du vil komme til at indgå i denne struktur.

Du vil også gennem vores servicehotline skulle yde juridisk support og vejledning både internt og eksternt om varemærke- og designretlige spørgsmål. Sagsbehandlingen og kommunikationen med kunderne foregår både på dansk og engelsk.


Om dig

Din erfaring, uddannelse, faglighed og baggrund: Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. Du har en solid teoretisk og også gerne praktisk baggrund inden for varemærkeretten. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling inden for området, men ikke et krav.

Dine kommunikationsevner: Du kan formidle kompliceret stof i et let og forståeligt sprog. Du har sprogligt flair både på dansk og engelsk.

Din handlekraft og engagement: Du evner at igangsætte, gennemføre og afslutte opgaverne med den nødvendige kvalitet og til rette tid med særligt fokus på deadlines. Du er motiveret og kan arbejde i en performancekultur og kan lade dig inspirere heraf – også når det bliver svært.

Din forretnings- og kundeforståelse: Vores forretning fokuserer på at opfylde vore kunders behov, og vore services er behovsdrevne. Derfor er du lyttende, nysgerrig og fleksibel, når du bestræber dig på at forstå og opfylde kundernes behov. Du har en udpræget grad af kundeforståelse, gode indlevelsesevner samt empati, som du kan bruge i forbindelse med sagsbehandlingen.

Om os

Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi bidrager til regeringens erhvervs- og vækstpolitik ved at hjælpe virksomheder med at gøre ideer til aktiver. Det er vores vision, at vi skal have Europas bedste IPR-miljø for erhvervslivet.

I Varemærke- og Designenheden er vi 32 medarbejdere, der primært er jurister. Heraf er 9 medarbejdere placeret i det regionale center i Ikast. Vi er en del af en serviceorganisation, der leverer myndighedsarbejde og serviceydelser til virksomheder i ind- og udland. Vi løser opgaverne individuelt, men hjælper hinanden i et fagligt fællesskab, hvor vi hver især bidrager med vores viden og kompetencer.

Ansættelse
Der er tale om en fast stilling samt et barselsvikariat. Stillingerne er på fuld tid 37 timer inklusiv frokost. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Arbejdsstedet vil enten være i vores afdeling i Taastrup eller Ikast alt efter, hvor de mest kvalificerede kandidater har bedst mulighed for at varetage opgaverne.

Ansøgning
Søg stillingen via nedenstående knap "Søg stilling" eller via vores hjemmeside: www.dkpto.dk/job.

Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 16. februar kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Anja M. Bech Hornecker på tlf.: 43 50 85 40.





Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.