På TRANSLYFT har vi travlt og søger derfor en fagligt dygtig og erfaren klejnsmed. TRANSLYFT producerer løfteløsninger til hele verden, og du vil indgå i et team med mange kompetente klejnsmede.
Det primære behov er indenfor svejsning af sort stål i meget varierende opgaver, men har du erfaring med rustfrit og/eller aluminiumssvejsning så er dette positivt.
Hvis du yderligere har erfaring i at håndtere save/afkortningsopgaver, er det også en fordel, da der lejlighedsvist kan forekomme opgaver hertil på vores profilsave.
Vores produktion ligger i Dybvad ved Sæby (ca. 45 km nord for Aalborg). Vi arbejder på daghold, og en almindelig arbejdsdag er kl. 6.45 – 15.30 (fredag til kl. 12.00).
Vi tilbyder dig gode arbejdsforhold, konkurrencedygtig løn, god overtidsbetaling og har en fremragende kantineordning.
Vi forventer, at du kan dit kram og har et godt erfaringsgrundlag som reference.
Opstart
Hurtigst muligt.
Ansøgning
Ring til produktionsleder Keld Kjelgaard på tlf. 9647 4629 og hør mere om jobbet eller send en mail på kk@translyft.com hurtigst muligt. Der afholdes samtaler løbende.
---------------------------------------------------------------------------------------------------
TRANSLYFT løfteborde har været på det europæiske marked siden 1964, og vi er i dag Danmarks største udvikler og producent af hydrauliske løfteborde. Vi råder over et stort standardprogram af løfteborde og varelifte, men hovedparten af vores produktion er i dag målrettet den enkelte kunde i form af specialdesignede løsninger. Løfteborde fra TRANSLYFT kan tilpasses præcis den funktion eller de arbejderprocesser, de indgår i.
Se mere på www.translyft.com
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk