Brandbjerg Højskole søger en medarbejder til køkkenet med lyst til at arbejde i et grønt, økologisk og udviklingsorienteret køkken. Elsker du at lave mad, har du interesse for det lækre, sunde og bæredygtige køkken, og har du lyst til at arbejde i et levende hus med højskoleånd? Så hører vi meget gerne fra dig!
Brandbjerg er en højskole med et levende, stærkt og hjemligt arbejdsmiljø. Vores køkken satser på hjemmelavet, lækker og sund mad og vedvarende udvikling i forhold til bæredygtighed, økologi og nye smagsoplevelser.
Så er du højskoleminded, udviklingsorienteret og fuld af energi, så begynd dit næste eventyr på Brandbjerg.
Vi forventer, at du
- Er uddannet kok og har erfaring fra produktion i storkøkken
- Er kreativ og glad for at arbejde med bæredygtig madlavning - herunder vegansk og vegetarisk
- Arbejder energisk, selvstændigt og samarbejdsorienteret
- Trives i et køkken, hvor to dage sjældent er ens
- Kan holde fokus i en kompleks hverdag med madlavning til forskellige grupper i huset
- Er engageret og imødekommende overfor både kolleger, elever og kursister
Vi tilbyder dig
- Et ambitiøst køkken i rigtig god udvikling og med et frit arbejdsmiljø
- En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på indflydelse og medansvar
- En flok engagerede kolleger på tværs af hele højskolen fordelt på mange faggrupper
- En højskole med masser af aktivitet, en varm atmosfære og plads til begejstring
- En arbejdsplads med sammenhængskraft, stor fleksibilitet og vilje til at gøre en forskel
Stillingen er normeret til 37 timer pr uge.
Gode arbejdstider efter vagtplan – primært hverdage med nogle aftener/weekend-/helligdage. I gennemsnit to aftenvagter om ugen.
Løn efter kvalifikationer.
Send din ansøgning til os inden den 31/3-2020. Der vil løbende afholdes jobsamtaler og stillingen besættes, når den rette er fundet.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansættelsesstart er så snart højskolerne genåbner efter nedlukningen.
Send din ansøgning til bh@brandbjerg.dk.
Ved eventuelle spørgsmål til stillingen bedes du kontakte køkkenchef Finn Mørcke på tlf. 25 67 53 52.
Vi glæder os til at høre fra dig!