Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig mødebooker med ben i næsen - Er det dig? (Studiejob)

Er du den fødte sælger og har du tilmed interesse for, hvad der sker på boligmarkedet, så har du muligheden for at kombinere dette i et fedt job hos os! Er du studerende, har vi også det perfekte studiejob til dig.

 

Om jobbet

Din primære arbejdsopgave vil bestå i at kontakte boligejere, der via vores platform har tilkendegivet, at de overvejer at sælge deres bolig. Boligejeren er typisk i overvejelsesfasen, og det er nu din primære opgave at behovsafdække, og booke dem ind til en salgsvurdering med vores samarbejdspartner. Du skal vurdere om kunden er klar eller kan påvirkes til at sætte sin bolig til salg. Det er derfor afgørende, at du er en god menneskekender og tilmed er den fødte sælger.

Ved Dansk Boligvurdering brænder vi for boligsalg og vil hjælpe vores kunder med at finde den bedste ejendomsmægler, når tiden er inde til at sælge. Herudover hjælper vi vores kunder gennem hele bolighandlen.

 

Din baggrund

Skal du vide noget om boligmarkedet? Ikke nødvendigvis, men det er da et plus. Vi forestiller os, at du er positiv, udadvendt, serviceminded og ikke lader dig slå ud af et afslag. Vi forventer, at:

  • Du har minimum et halvt års erfaring med outbound telemarketing, hvor dine arbejdsopgaver har været mødebooking eller salg
  • Du elsker at arbejde med telefonen, og kommunikationen med kunden
  • Du er en fremragende kollega
  • Du er passioneret omkring dit job, kollegaer og kunder
  • Du taler og skriver flydende dansk, da du skal kommunikere telefonisk med danske kunder
  • Du er stabil, social, fleksibel og pålidelig

 

Hvad tilbyder Dansk Boligvurdering

Vi tilbyder en udfordrende rolle, der vil have en stor indflydelse på Dansk Boligvurderings fremtidige succes. Vi er et energisk ungt team og tror på, at det danske boligmarked trænger til forandring. Samtidig er vi en arbejdsplads, som tror på, at det sociale fællesskab er vigtigt for, at vi kan levere gode resultater.

  • En arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling
  • En fast konkurrencedygtig løn
  • Gode arbejdsforhold og oplæring
  • Lækker frokostordning/aftensmad og sociale arrangementer
  • At blive en del af et fantastisk team af ambitiøse kolleger
  • Arbejdstider uden for skoletid, såfremt du søger studiejob

 

Info og kontakt

Send CV og meget gerne en kort video, bare optaget med din telefon (behøver ikke være noget fancy), hvor du fortæller, hvorfor du passer ind hos os, og hvad der fik dig til at søge stillingen. Har du ikke mulighed for dette, så send os en ansøgning. Husk at notere, om du søger fuldtid eller deltid/studiejob.

Send til jr@danskboligvurdering.dk hurtigst muligt. Ring på telefon 20 82 50 65, hvis du har spørgsmål. Opstart hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt - Vi leder efter den rigtige profil og har løbende samtaler.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.