Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig montagetekniker søges til vores team i Odense

Dygtig montagetekniker søges til montage af dørstationer og andre tekniske opgaver.

Har du lyst til at arbejde med montage af dørstationer og andre tekniske produkter i en spændende og innovativ virksomhed? 

Vi leder efter den helt rette person til montage af vores mange kundetilpassede løsninger. Du vil få ansvaret for værkstedet og stå for montage af alle vores dørstationer samt tests af diverse komponenter. Derudover ser vi også gerne, at du kan montere eltavler og hjælpe til med diverse tekniske opgaver i huset. Der er tale om en fuldtidsstilling og dine arbejdsopgaver vil ligge inden for normal arbejdstid samt være på kontoret i Odense C.

Scantron 
Vores hovedprodukter er IP-baseret adgangskontrol og dørtelefoni, der primært henvender sig til boligforeninger, etageejendomme og erhvervsorganisationer generelt. Vores salg er løsningsorienteret med fokus på projekter, hvor vi vinder ordrer på en kombination af viden, udvikling og attraktive produkter.

Din profil
Vi leder efter en dygtig montagetekniker med en god teknisk forståelse og erfaring i montage af eltavler eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, så længe du har masser af kendskab til og viden om elektronik. Du kunne fx være uddannet elektriker, tekniker eller noget tilsvarende.

Vores forventninger til dig
Det er vigtigt, at du er i besiddelse af en positiv og imødekommende attitude overfor såvel kunder som kollegaer. Du behersker Word og Excel på brugerniveau og det vil være en fordel, hvis du kan begå dig på engelsk. Derudover arbejder du systematisk og struktureret og er god til at håndtere flere opgaver sideløbende. Du sætter en ære i dit arbejde og er kvalitetsbevidst, ligesom du besidder et åbent sind og godt humør.

Hvad kan vi tilbyde
Vi tilbyder et selvstændigt og spændende job i en innovativ og hurtig reagerende virksomhed. For den rette ansøger vil der være store muligheder for at gennemføre egne ideer og have stor indflydelse på vores vækst og udvikling. Vi løfter i flok, og du vil indgå i et team af dygtige kollegaer, der støtter op om din indsats, men som også forventer, at du er professionel og engageret.

Sådan ansøger du

Ønsker du at søge stillingen, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og opslaget vil fortsætte indtil den rigtige kandidat er fundet. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teknikleder, Stefan Poulsen på tlf. 29 40 20 75 eller e-mail: sp@scantron.dk, hvor også ansøgning og CV sendes til.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.