Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig og engageret jurist til sundhedsret og offentlig ret - barselsvikariat

Trives du med ansvar og selvstændig opgavevaretagelse? Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø? Har du lyst til at bidrage til den juridiske rådgivning i Region Midtjylland, særligt inden for sundhedsret og offentlig ret - så er du måske vores nye kollega.
 
Vi søger en selvstændig, dygtig og engageret jurist, der kan varetage en bred opgaveportefølje, der dels indeholder opgaver inden for sundhedsret og dels opgaver inden for offentlighedsloven, forvaltningsloven m.v.



Dine opgaver
Blandt de arbejdsopgaver du skal varetage, kan nævnes:

  • Juridisk rådgivning og sagsbehandling vedrørende sundhedsret og tilgrænsende områder, herunder svar på juridiske forespørgsler fra bl.a. Regionens hospitaler
  • Juridisk rådgivning vedrørende sagsbehandlingsregler, aktindsigtsanmodninger og myndighedsfuldmagten
  • Besvarelse af henvendelser til regionsrådsformanden
  • Rådgivnings- og sagsbehandlingsopgaver i øvrigt
  • Deltagelse i arbejdsgrupper under f.eks. Danske Regioner
Den endelig opgaveportefølje afhænger af din profil og kompetencer.
 
Din baggrund
Vi forventer, at du:
  • Har en relevant juridisk baggrund
  • Har interesse for og kendskab til de to retsområder
  • Har kendskab til grundlæggende forvaltningsret og databeskyttelsesret
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt, resultat- og løsningsorienteret i samspil med samarbejdspartnere på alle niveauer og fra forskellige faggrupper
  • Er udadvendt og trives med at være opsøgende i dit arbejde
  • Er robust og i stand til at videreformidle et svært budskab
  • Har et godt humør, der passer ind i et uhøjtideligt miljø
  • Har flair for og lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
Vi tilbyder
  • Alsidige opgaver, udfordringer og ansvar
  • Gode faglige og personlige udfordringer og udviklingsmuligheder
  • Et bredt arbejdsfelt inden for de nævnte retsområder og et job med bred kontaktflade i koncernen
  • En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
Hvem er vi
Du bliver ansat i Juridisk Kontor og dermed en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger omkring sundhedsret og offentlig ret. Vi fungerer i praksis som Region Midtjyllands interne advokatkontor og varetager som udgangspunkt alle former for juridiske opgaver inden for bl.a. aftaleret, lejeret, køb og salg af fast ejendom, udbuds- og entrepriseret, sundhedsret, klagesager, databeskyttelsesret, offentlighedslov og styrelseslov. Vi fører som udgangspunkt også de retssager, som Region Midtjylland bliver inddraget i.
 
Ud over juridisk rådgivning har kontoret ansvaret for forsikringsområdet, herunder de selvforsikrede områder samt sekretariatsbetjening af de Videnskabsetiske Komitéer.
 
Juridisk Kontor er en del af Regionssekretariatet, der varetager sekretariatsbetjening af regionsrådet og direktionen, og har en koordinerende rolle i forhold til den samlede regionsadministration og i den forbindelse en række tværgående projekter og opgaver. Du kan læse mere om Region Midtjylland og Regionssekretariatet, herunder Regionssekretariatets virksomhedsplan på: http://www.rm.dk/om-os/organisation/regionssekretariatet/  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.

Der er tale om et 1-årigt barselsvikariat på fuldtid.
 
Ansøgningsfrist den 15. januar 2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. og 22. januar 2021
Forventet tiltrædelse den 1. marts 2021 eller tidligere.
 
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte juridisk chef Poul Carstensen på tlf.: 7841 0160 eller Poul.carstensen@stab.rm.dk for yderligere oplysninger om stillingen.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.