Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig og engageret lærer til mellemtrinnet

Vi søger en lærer, der kan varetage undervisning blandt andet i dansk, tysk og gerne praktiskmusiske fag på mellemtrinnet.

Vi søger en lærer, der er didaktisk velfunderet og kan reflektere over egen praksis. På Tungelundskolen arbejder vi med i fællesskab at udvikle vores pædagogiske praksis. Det er derfor vigtigt, at du værdsætter et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer.

Tungelundskolen ligger i Thorsø og er en folkeskole med 330 elever fordelt på to spor fra 0.-9.klasse. Vi har to specialklasser; en indskolingsklasse, 03-klassen, og en mellemtrin/udskolingsklasse, 57-klassen. Specialklasserne er FS-klasser, som rummer elever med ADHD, ASF og SE-udfordringer.
Vi er placeret midt mellem Århus, Silkeborg, Viborg og Randers. Vi arbejder altid fokuseret med, at alle elever uanset deres personlige, faglige eller sociale udgangspunkt oplever at blive passende udfordret, så de står på tæerne i løbet af deres skoletid, og de derved bliver så dygtige som muligt.

På Tungelundskolen møder vi elever, forældre og hinanden med anerkendelse og respekt. Derfor søger vi en medarbejder, som er dygtig leder af klasserummet, er anerkendende og kan skabe gode relationer til børn og voksne. Du skal være engageret, fleksibel og god til at samarbejde med både elever, forældre og kollegaer.

Vi kan til gengæld tilbyde skønne elever, engagerede og dygtige medarbejdere, et godt samarbejdsmiljø med humor og højt til loftet, hvor vi vægter dialog og indflydelse højt.

Tungelundskolens arbejde med elever og forældre tager udgangspunkt i vores værdigrundlag:

Tungelund - trivsel og tillid.
På Tungelundskolen vil vi, at elever udvikler sig til livsduelige mennesker.
Når man er livsduelig, så dur man til livet: Man kan navigere i det børne- og ungdomsliv, man står midt i, og man øver sig på det liv, der kommer efter tiden på Tungelundskolen.
I tillild til hinanden og i respekt for vores forskelligheder skaber vi i fællesskab en hverdag, hvor alle elever har mulighed for at udvikle sig i trygge rammer.
Det, vi er fælles om på Tungelundskolen, er at sikre, at alle trives og hver lærer nyt – om verden, om sig selv og om andre.

Hvis ovenstående har din interesse, modtager vi med glæde din ansøgning. Og har du lyst til at høre mere om eller spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Birgitte Boel på telefon 20 42 40 19 eller viceskoleleder Belinda Hornsgaard 53 80 08 45

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Ansøgningsfrist d. 15. januar 2021
Samtalerne afholdes d. 21. januar 2021 efter kl. 15.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.