Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig og resultatorienteret virksomhedsambassadør til Jobcenter Assens

Kan du lide at arbejde tværfagligt med spændende og udfordrende opgaver, hvor dine faglige kvalifikationer er i høj kurs? Vil du ansættes i en afdeling, hvor værdierne respekt, udvikling og arbejdsglæde vægter tungt og prioriteres højt i hverdagen? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega!

Vi søger en kompetent kollega til en spændende stilling som virksomhedsambassadør i Job- og Virksomhedsservice med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. juli 2018.
 
Om jobbet 
Du bliver en del af afdelingen Job- og Virksomhedsservice, som er beliggende i Glamsbjerg og er en del af Jobcenter Assens.  
 
Som vores nye virksomhedsambassadør skal du håndtere flere kasketter, og du skal primært: 
  • indgå i vores igangværende projekt ” Uddannelsesløft af jobparate ledige”, hvor jobrettet uddannelsesløft i samarbejde med virksomhederne er i fokus, og hvor voksenlærlingeområdet fylder rigtig meget i dagligdagen.
Som virksomhedsambassadør i projektet, der med enorm succes har kørt siden 2016, og som har opnået meget stærke resultater, er det overordnede mål, at ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år kommer i job eller uddannelse. Projektet tilbyder, bl.a. ledige uden kompetencegivende uddannelse, med forældede uddannelser eller uddannelser der ikke efterspørges, en intensiv og uddybet vejledning om uddannelsesmuligheder samt uddannelsesløft med gode jobperspektiver.
 
Du skal i tæt samarbejde med vores erhvervs-og uddannelsesvejledere sikre, at målgruppen gives det bedst mulige grundlag for at vælge en uddannelse/modtage tilbud om uddannelsesløft, der har et klart beskæftigelsessigte, og som efterspørges af virksomhederne. Der vil således være et tæt samarbejde med virksomhederne om at opkvalificere de ledige borgere.
 
Hvem er du 
Som virksomhedsambassadør er det vigtigt, at du har et stort overblik over arbejdsmarkedet og uddannelsesmulighederne, samt holder dig ajour med udviklingen. Du får ansvar for at opbygge og vedligeholde relevant viden om virksomhederne, således de kan bruges aktivt til rekruttering, match, udplacering, etc. 
 
Desuden er du god til at skabe og pleje relationer til dine samarbejdspartnere, og du trives i en hverdag, hvor opgaverne er meget omskiftelige.
 
Derudover søger vi en kollega, der: 
  • bliver en af jobcentrets ansigter udadtil, hvorfor du skal være særdeles udadvendt og have en troværdig adfærd 
  • har evnen til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer  – både internt og eksternt 
  • er god til at opsøge virksomhederne og er vant til at have virksomhedskontakt – gerne med erfaring inden for salg og markedsføring fra lignende job 
  • er en dygtig kommunikatør og formidler – både i skrift og tale – og du formår at lytte dig frem til muligheder 
  • er engageret, målrettet og initiativrig – og gerne kan tænke ud af boksen 
  • er god til at følge sit arbejde til dørs både internt og eksternt 
  • har gode IT-kundskaber – gerne kendskab til FASIT og Microsoft Officepakken – og som har en god datadisciplin 
  • har kørekort.      
Løn og ansættelsesvilkår  
Den faste stillingen er på 37 timer ugentligt med flekstid. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomster og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan gøres digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.
 
Vil du vide mere 
Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Barkholdt på tlf. 64 74 70 04 eller projektmedarbejder Cilla Rasmussen på tlf. 64 74 7065.
 
Ansættelsessamtaler afholdes i den første uge af maj 2018. 
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning! 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her