Dygtig pædagogmedhjælper pr. 1. maj 2018

34 kommende skolebørn skal have en god start på skolelivet og det skal du være med til at give dem. 
 
Sammen med vores nyansatte børnehaveklasseleder, kommer du til at være den bærende voksne i hverdagen for vores kommende skolebørn – vi kalder dem førskolebørn. 
 
I perioden maj og juni skal du sammen med dine kolleger opbygge og give førskolebørnene en tryg hverdag, hvor de samtidig skal vende sig til at gå i skole. 
 
Vi sætter derfor erfaringer med skoleområdet højt. Et alternativ til det kunne være, at du allerede har søgt ind på pædagoguddannelsen og venter på at starte. Det kan også være, at du har en anden baggrund, som du er overbevist om, passer ind i det vi efterspørger. 
 
Du skal kunne indgå i relationsarbejdet med eleverne fra dag 1. Det er vigtigt, at alle vores elever mødes af tydelige voksne, der arbejder anerkendende og ud fra en overbevisning om, at alle har deres styrker – altså en positiv psykologisk tilgang. 
 
Vi forventer, at vores nye kollega:
  • Brænder for at give vores elever den bedste start på skolelivet 
  • Er selvstændig 
  • Er konstruktiv og engageret i det daglige arbejde  
  • Er villig til at indgå i et tæt samarbejde, på tværs af faggrupper og med de øvrige ansatte på skolen  
  • Vægter teamsamarbejdet højt og er villig til, nogle gange, at yde lidt ekstra for at enderne kan nå sammen  
  • Ser skole/hjem samarbejdet som en naturlig del af hverdagen  
 
I slutningen af februar vedtog Byrådet, at Nørreskov-Skolen må opstarte aldersintegreret undervisning fra 0. -2. årgang fra august 2018. Vi søger derfor en pædagogmedhjælper, der kan se sig selv i dette miljø, hvor skolen opbygges af fag- og stamhold i aldersblandede grupper. 
 
Stillingen er tidsbegrænset til ultimo juni, men viser det sig, at vi er et godt match, er der mulighed for forlængelse. Vi forventer at stillingen berammer sig til ca. 30 timer om ugen – mellem kl. 7.00 og 15.00. 
 
Send din ansøgning hurtigt og gør dig umage med at beskrive, hvorfor Nørreskov-Skolen lige akkurat skal ansætte dig som pædagogmedhjælper. 
 
 
Nørreskov-Skolen ligger i en mindre by, Guderup, der er placeret på Als, 15 min. kørsel fra Sønderborg bymidte. På skolen har vi ca. 350 elever fordelt på 2 spor og i modtagelsesklasser. Vi har ca. 50 medarbejdere ansat til at lave verdens bedste skole.  
 
Du kan læse mere om skolen på www.norreskov-skolen.dk  
 
 
Ansøgningsfristen er den 22. april 2018 ansættelsessamtaler afholdes i uge 17. Der vil blive indhentet referencer forud for ansættelse.  
 
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse vil kommunen indhente straffe- og børneattest.  
 
Ansøgningen skal sendes elektronisk via knappen ”Send ansøgning”.  
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Pædagogmedhjælpere til Børnegården Vester Nebel

Børnegården Vester Nebel

Et godt sted at være er et godt sted at lære Vi udvider i vuggestuen og har 3 ledige stillinger her samt 1 medhjælperstilling i børnehaven. Arbejdssted: Børnegården Vester Nebel Arbejdstid: Vuggestuen: 35 timer ugentlig hvoraf den ene stilling er ti...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:7. maj 2018