Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DYGTIG SKILTETEKNIKKER

For en af vores kunder i nærheden af København, søger vi en erfaren skiltetekniker.

Vores kunde er inde i en meget positiv udvikling og det betyder at de skal have en spiller mere på deres hold.

Der er tale om en mindre, men meget veldrevet og sund virksomhed, hvor der løbende udvikles nye produkter i tæt samarbejde med kunderne. De er ikke bange for at prøve nye teknikker indenfor deres fag, så længe det giver mening og mulighed for udvikling.

Den ideelle kandidat kommer med en god portion erfaring og kan hurtigt indgå som en del af teamet og selvstændigt føre de stillede opgaver til dørs. Undervejs er det muligt at trække på et velfungerende hold af kollegaer, som alle er interesserede i at yde en fortrinlig service.

Krav:

  • Stor erfaring med bil-dekoration og indpakning
  • Erfaring med printopgaver og opsætning
  • Indstillet på også at tage på opgaver hos kunderne
  • Kendskab til produktion og diverse skilteopgaver
  • Kørekort, personbil

Som person er du:

  • Fokuseret på detaljer og kvalitet
  • Mødestabil
  • Imødekommende og serviceminded

Virksomheden tilbyder:

  • En plads på et velfungerende team med plads til den enkelte
  • En varieret hverdag, hvor der håndteres mange forskellige opgaver
  • Et behageligt arbejdsmiljø og gode kollegaer
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

Hvis du har kendskab til FlexiSign, CorelDraw eller Onyx Rip vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående ønsker til den nye kollega, er du meget velkommen til at sende din ansøgning og CV til job@lubi-vikar.dk, med referencenummer 250. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte konsulent Thomas Madsen på telefon: 2346 6352


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.