Dygtige økonomer søges til at opbygge og videreudvikle et forstærket tilsyn

Vil du arbejde med energiselskabernes aftaler og omkostninger? 
 
Center for Energibesparelser er et fagcenter i Sekretariatet for Energitilsynet oprettet i 2017. Vi søger lige nu dygtige økonomer til at opbygge og videreudvikle tilsynet med net- og distributionsselskabernes aftaler og omkostninger inden for el-, gas- og varmeområdet. De konkrete aktiviteter er startet op, men der er stor mulighed for at påvirke og videreudvikle metoder og opgavevaretagelse. 
 
Centerets hovedopgaver er tilsyn med net- og distributionsselskabernes omkostninger til energispareaktiviteter, og med markedsmæssigheden af net- og distributionsselskabernes indkøbsaftaler – blandt andet med udgangspunkt i OECD´s og SKAT´s transfer pricing regler for koncerninterne transaktioner.  
 
Endvidere fører vi tilsyn med regler i energiforsyningslovene, der skal fremme konkurrence og forhindre diskriminerende adfærd, herunder net- og distributionsselskabernes særskilte identitet og selskabernes interne overvågningsprogrammer på området. 
 
Opgaverne indebærer bl.a.: 

  • Gennemgang og vurderinger af prissætning af net- og distributionsselskabernes aftaler med andre (koncerninterne) virksomheder 
  • Gennemførelse af stedlige og ikke-stedlige tilsyn af selskabernes omkostninger og forretningsgange. 
  • Vejledning og ekstern kommunikation om selskabernes regnskabsførelse, omkostningshåndtering og aftaleindgåelser. 
  • Udarbejdelse af omkostningsstatistikker og -analyser  
Dine opgaver 
 
Dine opgaver indebærer en bred kontaktflade med aktører inden for energiområdet, herunder andre offentlige myndigheder, brancheorganisationer og selskaber. 
 
Alt efter dine kompetencer vil dine opgaver omfatte planlægning og gennemførelse af de konkrete tilsynsaktiviteter i forhold til selskabernes omkostninger og regnskabsførelse indenfor energispareområdet. Det omfatter både regnskabsanalyser på kontoret samt eksterne virksomhedsbesøg. 
Opgaverne omfatter også udarbejdelse af statistikker og analyser af selskabernes omkostninger.  
Endelig indgår vurdering af prissætning af koncerninterne aftaler ud fra stikprøver eller på baggrund af henvendelser også i opgaveporteføljen.  
 
Vi er ambitiøse og resultatorienterede. Vi tilbyder en spændende hverdag samtidig med, at der er en god balance mellem arbejde og fritid. Vi arbejder på tværs af uddannelser og lægger vægt på sparring og samarbejde.  
 
Din profil
 
Du er en faglig stærk økonom, f.eks. cand.polit. eller cand.merc.aud. Du kan arbejde i projekter med flere deltagere, men du kan også arbejde selvstændigt. Du trives både med at arbejde med analyser men også mere udadvendt.  
 
Vi lægger vægt på, at du har en høj faglighed, gode samarbejdsevner både internt og eksternt, gåpåmod og lyst til at starte noget nyt op.  
 
Du har måske erfaring fra anden tilsynsaktivitet eller fra arbejde indenfor energiområdet, men det er ingen betingelse. Erfaring fra offentlig eller privat virksomhed indenfor revision, analyser af regnskaber om omkostninger eller fra prissætning af koncerninterne aftaler er også en fordel men heller ingen betingelse. Det vigtigste er, at du har lyst og evner til at være med til at opbygge og gennemføre et økonomisk tilsyn på de nævnte områder. 
 
Er du interesseret? 
 
Ønsker du at søge en af stillingerne, så send en ansøgning, CV og relevante papirer – herunder eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatuddannelse via nedenstående linket "Søg stillingen".  
 
Ansøgningsfristen er den 8. marts 2018 kl. 9:00.  
 
Samtaler forventes gennemført løbende, både inden og efter ansøgningsfristens udløb. Tiltrædelse snarest muligt, dog senest 1. maj 2018. Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC, som fuldmægtig eller konsulent.  
Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn mv., opfordres til at søge. 
 
Kontaktperson: 
Kontorchef Christian Parbøl 
Tlf. 41 71 43 17  
Mail: cp@energitilsynet.dk  
 
Energitilsynet som arbejdsplads   
 
Vi har gode arbejdsforhold, herunder fleksibel arbejdstid, og vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Vi tilstræber en hverdag med åben kommunikation, god omgangstone og en positiv tilgang til kolleger og nye udfordringer. Hos os træder du ind i et stærkt fagligt miljø. Her får du muligheden for at blive en yderst attraktiv specialist inden for energiregulering. Vi lægger stor vægt på at have et godt kollegialt miljø. Derfor afholder vi en del sociale arrangementer både i og uden for arbejdstiden. For det er vigtigt for os, at vi lærer hinanden godt at kende og trives i hverdagen. 
 
Energitilsynet har pt. til huse i Valby i flotte, lyse kontorlokaler tæt på offentlig transport. I løbet af 2019 flytter vi til egen lokalitet i Frederiksværk. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:13. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

Er du skarp i økonomisk analyse, og vil du være med til at styrke vækst og konkurrence i Danmark?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Frederiksberg
Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens center for...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:13. marts 2018

Videnskabelig assistent til projekt om billedkunstens økonomi

Copenhagen Business School

Frederiksberg
Ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi er en stilling som videnskabelig assistent (30 t.) indenfor et projekt i billedkunstens økonomi ledig til besættelse i perioden 1. marts til 30. juni 2018. Stillingen er placeret i kulturteamet på instit...
Indrykket:2. februar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

ANALYTISK STÆRKE ØKONOMER MED INTERESSE FOR MENNESKERETTIGHEDER

Institut for Menneskerettigheder

København
Institut for menneskerettigheder søger en fuldmægtig samt en specialkonsulent, der kan være med til at øge brugen af data og kvantitativ analyse til at understøtte instituttets forskellige arbejdsområder. Instituttet arbejder i en verden i forandrin...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:28. marts 2018

Analysekontor søger en dygtig økonomistuderende til økonometriske og registerbaserede analyser

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Har du en veludviklet analytisk sans og lyst til at få afprøvet studiets faglige metoder i praksis? Så har vi måske en stilling som studentermedhjælper til dig. Vi skaber fundamentet for fremtiden Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. I Uddanne...
Indrykket:13. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Selskabs- og Koncernstyringsenheden i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet søger analytisk stærk økonom med flair for formidling

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

København
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement har for øjeblikket en ledig stilling i Selskabs- og Koncernstyringsenheden med tiltrædelse snarest muligt. Selskabs- og Koncernstyringsenhedens primære opgave er at forestå ejerskabet af selskab...