Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtige sygeplejersker søges til Barsel senge, Kolding sygehus

Har du lyst til at være en del af en personalegruppe på ca. 50 kompetente og engagerede sygeplejersker og jordemødre med humor, og stor gensidig hjælpsomhed, så er jobbet som sygeplejerske på Barsel og Storken måske noget for dig.

Vi søger sygeplejersker fra 1/1 2021 eller efter aftale.  Stillingerne er på fuldtid eller efter aftale.  Stillingerne er i blandede vagter dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt. Du har mulighed for at arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter. Du har via ønskeplan stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din vagtplan.

 

I Barsel senge vil du yde sygepleje til kvinder og spædbørn med behov for indlæggelse på grund af komplikationer under og efter fødslen. Patientforløbene bærer præg af kompleksitet og kritisk syge patienter, som kræver sygepleje af høj faglig karakter.

På Storken er der særligt fokus på vores socialt og psykisk sårbare familier og børn med særlige behov efter fødslen.

Kommunikation og individuel vejledning er en stor del af den daglige sygepleje til familierne.

De ukomplicerede fødsler udskrives direkte fra Fødeafsnittet.

Vi er en afdeling med et stort patientflow som til tider medfører et højt arbejdspres, så hvis du har lyst til at være en del af en travl hverdag, så er det lige netop dig vi søger.

Oplæringen kommer til at foregå ud fra et velstruktureret introduktions- og oplæringsprogram, der tilrettelægges ud fra dine kompetencer. Du vil få tildelt to mentorer, der sammen med dig, vil være ansvarlige for din oplæring.

Det er en fordel, hvis du har bred klinisk erfaring som sygeplejerske og gerne fra specialet. Du skal have lyst til at arbejde i en alsidig afdeling med et stort patientflow, og samtidig altid prioritere at udvise respekt og empati i mødet med den enkelte patient/familie. Vi ønsker desuden, at du er en eksemplarisk rollemodel for elever og studerende, og at du med dine anerkendende og kommunikative evner formår at engagere og inspirere til læring og udvikling både hos de studerende og blandt dine kollegaer.

 

Du er velkommen til at høre mere om afsnittet, stillingen eller rekvirere funktionsbeskrivelse hos afdelingssygeplejerske Anette B. Rasmussen på 7636 2525 eller anette.b.rasmussen@rsyd.dk.

Du kan læse mere om afdelingen på www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118

Løn i henhold til overenskomst.

 

Ansøgningen sendes senest den 22/11 2020.  Ansættelsessamtaler forventes den 27/11 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.