Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtige Test Managere til Koncern IT

Er du en stærk Test Manager? Har du mod på at være med til at opbygge et testkompetencecenter på Danmarks største arbejdsplads? Så er du måske vores nye kollega.  
 
I Koncern IT er vi med til at digitalisere og modernisere verdens bedste storby. Hos os får du muligheden for at sætte dit præg på hovedstadens udvikling, ved at sikre høj kvalitet i vores projekter. 
 
Københavns Kommunes vision er, at udvikle hovedstaden som en levende, ansvarlig by med kant. København er verdensberømt for sin klima- og miljøindsats, kendt som verdens bedste cykelby, som et udstillingsvindue for arkitektur- og teknologiløsninger og som en af de hovedstæder i verden, hvor det er allerbedst at leve til hverdag.  
 
Koncern IT har en afgørende og vigtig rolle i dette arbejde, bl.a. fordi vi understøtter udviklingen af løsninger indenfor effektiv forvaltning, velfærdsteknologi, robotautomatisering og Smart City. Vi skal stille nem og tilgængelig teknologi til rådighed for vores kollegaer i organisationen, så de kan levere velfærd af høj kvalitet og skabe de bedst mulige levevilkår for københavnerne.  
 
Vi søger en erfaren kollega, der i rollen som Test Manager har lyst til at indgå i vores team, og som vil være med til at gennemføre store it- og digitaliseringsprojekter.  
 
Arbejdsopgaverne i testfunktionen er bl.a. at  
  • etablere et generisk testkoncept og videreudvikle brug af testværktøjer og testautomation  
  • planlægge, styre og koordinere godkendelse af prøver  
  • højne kommunens modenhed og kompetencer omkring test og undervisning af testere  
  • samarbejde med leverandører om at planlægge og afvikle tests  
  • vedligeholde tidsplaner for tests  
  • samarbejde med program- og projektledere.  
Vi forestiller os, at du har  
  • erfaring som tester eller testmanager ved større implementeringsprojekter  
  • relevant erfaring med brug af testværktøjer, herunder gerne erfaring med testautomation  
  • en ISTQB-certificering eller på anden måde har opnået indgående kendskab til testprocesser og kvalitetssikring  
  • viden om test- og driftsmiljøer samt forståelse for teknologiske platforme og automatisering af test  
  • lyst til at samarbejde med projektledere, leverandører de øvrige deltager i projekterne  
  • et godt overblik og evnen til at bevare roen i stressede situationer  
  • gode formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt og på både dansk og engelsk, da vi også samarbejder med udenlandske leverandører.  
Vi tilbyder dig  
  • et spændende og attraktivt job hos landets største arbejdsplads, som hele tiden er i bevægelse  
  • en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på samarbejde, initiativ og engagement  
  • gode og dygtige kolleger med åben og uhøjtidelig frisk omgangstone  
  • mulighed for at få indflydelse på udviklingen af testområdet i Københavns Kommune.
Løn- og ansættelsesforhold  
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af løn. Der tilbydes fleksible arbejdsforhold, relevant efteruddannelse mv. og en løn, der modsvarer dine kvalifikationer. Vi holder til i et moderne, attraktivt kontordomicil nær ved Fuglebakken Station.  
 
Vil du vide mere?  
Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte kontorchef Danny Søgaard på 2034 0979.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 18. januar 2018.  
Samtaler forventes afholdt hhv. den 22., 25. og 30. januar. 
 
Om Koncern IT 
Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere et af landets største it-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af it-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker it-drift og analyse og udvikling af nye, store it-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her