Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dynamisk leder søges til afsnittet for Integration i Jobcenter Roskilde

Roskilde Kommune søger en afsnitsleder til Integration, som har det samlede ansvar for integrationsindsatsen under borgernes første 5 år i Roskilde Kommune. Fra den 1. januar 2020 er integrationsområdet en del af Jobcenter Roskilde, og organisationen er blevet tilpasset som følge af den generelle udvikling på området.  Vores kommende afsnitsleder får ansvaret for de mange spændende og forskelligartede opgaver, som hører til området - med det klare mål, at Roskilde Kommunes nye borgere kommer i arbejde og i øvrigt bliver velintegrerede i Roskilde Kommune.

Vi søger derfor en profil med stærke tværfaglige ledelses- og samarbejdskompetencer, som retter sig både mod det interne samspil i afsnittet, i Jobcentret og på direktørområdet samt det eksterne samspil med relevante aktører på området. Vi søger en profil med visioner for området og som evner at omsætte dem til en fælles retning, som afsnittet kan samle sig bag – en profil der har en innovativ tilgang til at skabe gode beskæftigelsesrettede løsninger og som samtidig er en tydelig personaleleder.
 
Hvem er vi? 
Integration er en del af Jobcenter Roskilde. I Integration er der 30 dygtige ildsjæle, som alle sammen elsker dette helt særlige arbejde. Afsnittet er sammensat af socialrådgivere, virksomhedskonsulenter, administrative medarbejdere, (sociale) viceværter, familiekonsulenter/VIA, projektmedarbejdere og konsulenter. Der er en teamleder, som refererer til afsnitsleder.
Medarbejderne fortæller om sig selv: ”Vi er et afsnit med forskellige faglige baggrunde og en bred vifte af kvalifikationer og tilsammen kan vi alt! Vi er robuste, engagerede og glade medarbejdere, som har helt særlig lyst til at arbejde med denne gruppe borgere, og vi får ofte ros af både borgere og samarbejdspartnere for vores høje faglige standard. Vi har manglet en leder i ¾ år, og vi glæder os til at tage imod vores nye afsnitsleder. Vi er ledelsesparate på den gode måde.”
 
Hvem er du? 
Vores nye afsnitsleder er ligeledes en ildsjæl med forståelse for de dynamikker, som er på spil i integrationsindsatsen. Du har ledelseserfaring fra en politisk styret organisation og kan nikke til kommunens Integrationspolitik og Beskæftigelsespolitik, som findes på kommunens hjemmeside.

Du skal, ligesom dine lederkolleger, kunne samarbejde bredt med relevante samarbejdsparter inden for og uden for kommunen, og de indgår som en helt naturlig og integreret del af den retning, du sætter. Du er godt klar over, at vi i Jobcentret ikke kan lykkes alene, og du er derfor en aktiv og konstruktiv medspiller i Jobcentrets ledergruppe – og evner at se og handle på tværs af områder.
 
Du tror på, at vi skaber de bedste resultater gennem en udviklende organisation og gennem vores medarbejdere, og derfor er du opmærksom på at inddrage deres faglighed, når du skal overveje strategi, opgaveløsning, metoder mv. Du har selvfølgelig også fokus på god og konstruktiv feedback og kan yde faglig sparring.

Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Har et socialfagligt ståsted på min. bachelorniveau, viden og interesse for beskæftigelsesområdet, interesse for integrationsarbejdet samt evner at stille relevante og realistiske krav
  • Forhåbentlig har en lederuddannelse som teoretisk overbygning til dine praktiske erfaringer som leder
  • Er en tydelig og robust personaleleder, som har interesse for ’ledelse som fag’ og som lever efter nøgleord som åbenhed, ordentlighed og gennemsigtighed
  • Har fokus på at skabe klare mål, rammer, struktur og prioriteringer og dermed opnår du gennemsigtighed i organisering, samarbejde og ensartethed i opgaveløsning
  • Evner kunsten at udvise tillid og uddelegering, men samtidig at bevare overblikket og hånden på tøjlerne
  • Kan navigere mellem forskellige fagligheder og udnytte dem bedst muligt med fokus på det gode arbejdsmiljø, på klare roller og struktur i hverdagen for medarbejderne og for den fælles kultur
  • Har god forretningsforståelse, bevarer fokus på kerneopgaven i Jobcentret og arbejder resultatorienteret

Dine personlige kompetencer i øvrigt:
Vores nye afsnitsleder er en åben, dialogbaseret og professionel leder, der formår at indgå i dynamiske samspil med jobchefen, afsnitsledere, medarbejdere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere. Som afsnitsleder skal du kunne opstille mål og sætte retning for dine medarbejdere og sikre en god opfølgningskultur. Du skal kunne agere og kommunikere på en måde, der skaber tilslutning og engagement hos medarbejdere, kolleger og samarbejdsparter, således at de fastsatte mål nås inden for de givne rammer for arbejdet.

Hvad bliver du en del af? 
Jobcenter Roskilde har 300 medarbejdere fordelt på 8 afsnit. Du bliver en del af Jobcentrets ledergruppe, og du refererer til Jobcenterchefen. Vi er en relativt ny sammensat ledergruppe, og vi har planlagt en fælles udviklingsrejse i ledergruppen, men vi venter på at få dig med!

Vi er en arbejdsplads:

  • Med stort engagement og faglig stolthed
  • Med innovativ tilgang, hvor medarbejdernes kompetencer inddrages aktivt og kommer i spil
  • Hvor vi stræber efter at skabe resultater gennem ordentlighed, tillid og mod

Løn- og ansættelsesforhold 
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt. Løn efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jobcenterchef Karen Djørup på tlf. 4631 7850.

Ansøgning
Bemærk ny ansøgningsfrist!

Ansøgningsfrist 30. marts kl. 12.00.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.