Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dynamisk personalekonsulent søges til JKS Silkeborg/Skanderborg

Brænder du for at være i tæt kontakt med kunder og kandidater? Er du vant til at yde et højt serviceniveau, og har du lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor gode resultater bliver skabt sammen med passionerede kollegaer? Er du omstillingsparat og løsningsorienteret? Så er det dig, vi søger som vores nye personalekonsulent til vores afdelinger i Silkeborg og Skanderborg.

JKS har 25 års erfaring fra vikar- og rekrutteringsbranchen, men vi lagde fra land som et mindre skibsværft tæt på Ringkøbing i 1995. I tidens løb har vi udviklet os til en af Danmarks førende vikar- og rekrutteringsvirksomheder. Vi er i dag specialister i at sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft og hjælpe mennesker i arbejde.

Vi rekrutterer inden for alle brancher og på alle niveauer hos JKS, der består af JKS Staffing, JKS Career og JKS Professionals. Intet er for stort, intet er for småt - hvad enten du ønsker et kortvarigt vikarforløb, eller som virksomhed er på jagt efter en ny finansdirektør.

 

Vi søger en personalekonsulent, der trives i en hverdag hvor ikke 2 dage er ens, men bl.a. består af en blanding af ordremodtagelse, kandidatsamtaler, og serviceopkald ud til alle vores kunder.

Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer, og dit konkurrencegen er en styrke, der gør, at du når målet med et smil på læben.

 

Som person er du positiv, udadvendt, dedikeret, struktureret og har en naturlig autoritet i din personlighed. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og kan have mange bolde i luften uden at tabe fokus.

Vi forventer, at du er stærk kommunikativt og kan formulere dig forståeligt i tale og skrift på både dansk og engelsk. Du kommer evt. fra detailbranchen eller andet servicefag, hvor du er vant til at tale med alle slags mennesker.

 

Ansøgningsfrist den 15. januar 2021.

Stillingen er en 37 timers stilling, men der må forventes fleksibilitet i travle perioder. Opstart hurtigst muligt.

 

Lyder ovenstående som noget for dig, så send meget gerne din ansøgning via linket i denne annonce. Vi inviterer løbende kandidater til samtaler, så søg gerne hurtigst muligt.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.