Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dyrehavens skovbørnehave søger uddannet pædagog

Brænder du for børn og natur, og vil du være med til at skabe den bedste start på livet i Danmarks måske bedste børnehave, kan du være den nye pædagog i Dyrehavens Skovbørnehave.

 

Vores stabile pædagog gennem mange år, laver et karriereskift og vi søger derfor en ny pædagog der sammen med vores dygtige personale vil være med til at skabe rammerne for et godt og trygt børnehaveliv.

 

Fakta:

Dyrehavens Skovbørnehave er et lille, privat dagtilbud, som er ejet og drevet af forældrekredsen. Vi er 26 børn, tre pædagoger og to pædagogmedhjælpere. Vi veksler mellem dage hjemme og ude i naturen.

 

Dyrehavens skovbørnehave ligger tæt på Dyrehaven i Lyngby-Taarbæk kommune. Vi er et privatejet dagtilbud som er ejet og drevet af forældrekredsen.

 

I vores skovbørnehave vægter vi naturen som en stor del af det pædagogiske grundlag. Nærhed og indlevelse i børnenes perspektiv er det centrale omdrejningspunkt for arbejdet med børnene i hverdagen.

 

Vi er rigtig meget ude hele året rundt – og søger derfor en pædagog, der brænder for udelivet. Hos os er det væsentligt, at børnene har fingrene i substansen og får sanselige erfaringer i naturen. At de har prøvet at fange en krabbe, holdt den i hånden, set og måske mærket dens skarpe kløer. At de har set og hørt kronhjorten brøle. Fundet dyrespor i sneen. Set indgangen til en rævs hule. Fundet bænkebidere under en sten og meget mere. Da vi veksler mellem dage hjemme og ude i naturen er det vigtigt at du også har lyst til at synge og lave eventyr og alle mulige andre spændede og kreative ting sammen med børnene.

 

Et vigtigt element når vi bevæger os ud på tur er, at vi er sammen om noget, børn og voksne. Vi er fælles om at være på opdagelse, undre os, undersøge, konstruere. Det er stimulerende for både børn og voksne og har stor betydning for vores relation.

 

Vi elsker at synge og lave eventyrfortælling, og at dele børnene i mindre grupper - når vi f.eks. spiser frugt. Vi arbejder for at give børnene en følelse af at alle er noget værd, og styrke op omkring børns venskaber og fællesskab.

 

Vi søger en pædagog som:

 

  • brænder for natur og udelivet – og bruger naturen som omdrejningspunkt for pædagogikken
  • er aktiv i samspillet med børnene, og kan sætte ting igang
  • kan løfte i flok, og kan tænke tanker sammen med os (en af vores styrker er, at vi altid hjælper hinanden)
  • kan skabe glæde og sjov i en travl hverdag
  • meget gerne må være musikinteresseret
  • er udadvendt og har gode ideer
  • er initiativrig
  • er omsorgsfuld og nærværende og møder børnene i øjenhøjde
  • er imødekommende med et positivt og medmenneskeligt livssyn
  • har høj faglighed, og har lyst til at udvikle det pædagogfaglige miljø
  • har humor
  • vægter det gode forældresamarbejde

 

 

Vi kan tilbyde dig:

 

  • kolleger der er gode til at hjælpe hinanden
  • kolleger der er åbne overfor nye ideer
  • et lille hyggeligt hus med masser af nærvær og varme
  • gode naturoplevelser
  • høj pædagogisk faglighed
  • en velfungerende børne- og forældregruppe
  • søde kollegaer – vi mangler bare dig

 

Praktiske oplysninger:

Ugentlig arbejdstid er 37. Løn og pension er efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Ansøgning fremsendes pr. mail til info@dyreskov.dk inden den 19. april 2018. Ansættelsessamtaler finder sted løbende så skynd dig at sende din ansøgning  - kun uddannede pædagoger kommer i betragtning.

 

Spørgsmål om stillingen kan rettes til børnehavens daglige leder Ingelise Vilain Thomsen, tlf.: 45 87 12 21 (bedst torsdage mellem 9.30 og 16.00).

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Pædagog til Ny Holte Skole og SFO

Rudersdal Kommune

Lyngby-Taarbæk
Skal du være med til at skabe verdens bedste skole og SFO? På Ny Holte Skole er vores medarbejder en skattet ressource, og vi i skoleledelsen tilstræber altid at give dig en optimal fordeling af arbejdsopgaver samt arbejdstid med udgangspunkt i den ...
Indrykket:2. juli 2018
Udløbsdato:16. august 2018

Specialpædagog til tidsbegrænset stilling i Børnehuset Rudegårds Allé -

Rudersdal Kommune

Lyngby-Taarbæk
Om jobbet Børnehuset Rudegårds All drives af Rudersdal Kommune efter Servicelovens 32. Institutionen er et dagtilbud til børn med funktionsnedsættelser i alderen 0 7 år. Den specialpædagogiske behandling bygger på den anerkendende tilgang. Det støtt...
Indrykket:4. juli 2018
Udløbsdato:29. juli 2018

Skolepædagog/skolepædagogmedhjælper til 0. klasse og SFO

Rudersdal Kommune

Lyngby-Taarbæk
Om jobbet Stiilingen er en fuldtidsstilling, hvor din arbejdstid består af 18 børnetimer som skolepædagog medhjælper i en af vores 0. klasser, og 10 timer i SFO. I stillingen indgår der også 2 ugers feriedækning i skolens ferie. Dine arbejdsopgaver ...
Indrykket:25. juni 2018
Udløbsdato:10. august 2018

Hjemmevejleder til Bofællesskabet Biskop Svanesvej 63

Rudersdal Kommune

Furesø
Om jobbet Socialpædagogisk Center under Socialområdet i Rudersdal kommune søger 1 hjemmevejleder til et af vores bofællesskaber på handicap området. I bofællesskabet Biskop Svanesvej i Birkerød bor 13 borgere i alderen 40 - 80 år, alle psykisk og el...
Indrykket:11. juli 2018
Udløbsdato:6. august 2018

Pædagog til Børnehuset Birkemosen, Birkerød (Genopslag)

Rudersdal Kommune

Furesø
Om jobbet Birkemosen er et nyrenoveret børnehus, hvor vi i øjeblikket er i gang med at skærpe vores pædagogik. Vi er opmærksomme på, at pædagogik forandrer sig og derfor tager den udgangspunkt i den aktuelle børne- og personalegruppe. Vi er aldrig b...
Indrykket:18. juli 2018
Udløbsdato:26. august 2018