Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dyrlæger til Fødevarestyrelsen, VeterinærNord, Herning

Vil du være med til at sikre dyrevelfærd for produktionsdyr? Vil du være med til at overvåge og begrænse spredning af smitsomme sygdomme blandt husdyr? Vil du arbejde på en spændende arbejdsplads med gode og engagerede kolleger? Så læs videre her:  
 
VeterinærNord søger:  
 
• en dyrlæge til en tidsbegrænset stilling til fortrinsvist at varetage opgaver med udførsel af produktionsdyr samt  
• en dyrlæge til en fast stilling med interesse for eksport, biprodukter, dyrevelfærd, veterinærmedicin, dyretransport og smitsomme sygdomme hos husdyr.  
 
Stillingerne er på 37 timer og med tjenestested i Herning.  
 
Tiltrædelsestidspunkterne forventes at være 1. marts 2018 eller snarest muligt derefter.  
 
Arbejdsmiljø og –kultur  
Vi har en åben og fri tone i arbejdet. Det tillægges meget stor betydning at de enkelte medarbejdere trives i jobbet, og der gives mulighed for både personlig og faglig udvikling under hensyntagen til såvel medarbejderens som arbejdspladsens behov. Evnen til samarbejde er essentiel for vores hverdag, hvor kulturen er præget af, at vi hjælper hinanden med at udføre de fagligt krævende opgaver bedst muligt indenfor de givne rammer.  
 
Vores daglige arbejde udføres i fagligt sammensatte teams med hovedfokusområder f.eks., Svineteam, Fjerkræteam, Kvægteam, Biproduktteam, Beredskabsteam og et Omsætningsteam  
Det forventes, at du er i stand til tage et selvstændigt ansvar for arbejdets planlægning og udførelse.  
Du skal have gyldigt kørekort til personbil.  
Den tidsbegrænsede embedsdyrlægestilling  
Du vil fortrinsvist skulle varetage opgaver i relation til vurdering af dyrs transportegnethed og certificering af dokumenter i forbindelse med eksport og samhandel fra besætninger og samlesteder. Du vil ikke umiddelbart skulle indgå på et team.  
 
Den faste embedsdyrlægestilling   
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. kunne omfatte:  
• Vurdering af dyrs transportegnethed og certificering af dokumenter i forbindelse med eksport og samhandel.  
• Dyrevelfærds- og medicinkontrol i besætninger.  
• Bistand til politiet i forbindelse med mistanker om dyreværnsovertrædelser.  
• Overvågning og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.  
• Opgaver i relation til kontrol med non-food produkter  
• Prøveudtagning af blodprøver m.m.  
 
Dine kvalifikationer og præferencer vil blive taget i betragtning, når det skal besluttes hvilket team du skal indgå i.  
 
For begge stillinger gælder, at du skal have en dansk autorisation som dyrlæge. Erfaring fra praksis eller fra lignende arbejde vil være en fordel, men ingen betingelse. Du skal have gyldigt kørekort til personbil.  
 
Du vil skulle indgå i den veterinære vagtordning med ca. 10 vagter om året. Denne aflønnes særskilt.  
 
Om dig  
For alle stillinger vil engagement, fleksibilitet, omgængelighed, humoristisk sans samt gode samarbejdsevner blive vægtet højt. Vores hverdag er omskiftelig og ind imellem løber vi stærkt, så det vil være godt, hvis du trives med at håndtere pludselige ændringer i dagsordenen. Du skal også være i stand til at arbejde selvstændigt, være struktureret og have overblik.  

Det vil være en stor fordel, at du har erfaring i at arbejde med Office pakken ligesom kendskab til journaliseringsprogrammet Workzone vil være en fordel, men ikke en forudsætning.  

Løn og ansættelsesvilkår  

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer herunder Den Danske Dyrlægeforening.  
 
Henvendelse og ansøgning  
Nærmere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse Veterinærchef Maren Holm Johansen, tlf. 7227 5318 eller sektionsleder Tina Lund Lodahl, tlf. 7227 5356.  
 
Du bedes i din ansøgning angive hvilken/hvilke af stillingerne du søger.  
 
Ansøgningsfrist  
Ansøgningsfristen for stillingerne er 18. februar 2018. Ansøgningen skal sendes via vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job.
  
Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her