Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dyssegården søger pædagogisk og/eller sundhedsfagligt personale til døgnbehandling.

Dyssegården søger sundhedsfagligt og/eller pædagogisk personale til døgnbehandling

Dyssegården tilbyder psykiatrisk døgn- og dagbehandling samt udslusnings tilbud for i alt 34 unge på døgn, derudover har vi dagbehandlingselever. Dyssegården er en Non-Profit organisation, en arbejdsplads i vækst og udvikling, præget af godt samarbejde og et højt engagement.

Målgruppen for Dyssegårdens psykiatriske behandling er normaltbegavede børn og unge i alderen 10 – 25 år, med svære psykiatriske problemstillinger, som ikke lader sig behandle alene med intensiv pædagogisk indsats. Primære hoveddiagnoser er overvejende skizofreni, autismespektrum forstyrrelse eller svær OCD.
De unge har oftest psykotiske symptomer, og har typisk lange indlæggelsesforløb bag sig.
Behandlingen omfatter miljøterapi på psykodynamisk grundlag, psykologisk og psykiatrisk behandling samt internt skoleforløb og udslusnings tilbud typisk i en 2 – 3-årig periode.

Vi ønsker en medarbejder der kan:
  • Arbejde miljøterapeutisk i en struktureret og forudsigelig hverdag, samt trives med at arbejde med børn og unge som har betydelige psykiatriske problemstillinger.
  • Sikre overensstemmelse mellem behandlingsmål og miljøterapeutisk målsætning i dagligdagen, ud fra en metodeloyalitet i behandlingsarbejdet.
  • Dokumentere kliniske relevante observationer i elektronisk journalføring.
  • Arbejde relationelt både med den unge og den unges netværk
  • Formidle sig tydeligt, både skriftligt og mundtligt.
  • Kan arbejde selvstændigt og skabe bæredygtige relationer til den enkelte unge såvel som til hele gruppen, inden for den miljøterapeutiske ramme.
  • Bidrage til fastholdelse og videreudvikling af tværfaglige samarbejde, individuelle behandlingsplaner og forældresamarbejde.
  • Arbejde fuld tid. Arbejde med skiftende arbejdstider, alle ugens dage, samt hver 2. weekend. Der er ansat faste nattevagter, men afløsning kan forekomme.
  • Ønsker at bidrage til, at børn og unge med psykiske lidelser opnår de bedste muligheder for udvikling.
Det tilbyder vi:
  • Samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer med et højt fagligt niveau, som brænder for arbejdet med børn og unge i den beskrevne målgruppe.
  • Det tværfaglige samarbejde vægtes højt, både internt i organisationen og tværsektorielt i forhold til nærmeste samarbejdspartnere i region, kommune m.m.
  • Behandlingsarbejdet kvalificeres af det relationelle arbejde med den unge og familien, som oftest pågår over flere år.
  • Medinddragelse af den unge og samarbejde med dennes familie vægtes højt.
  • Der er fastlagte personaledage, samt supervision, både eksternt og internt.
  • Gode muligheder for kursus og kompetenceudvikling.
  • Løn efter kvalifikationer samt privat sundhedsforsikring.
Hvem kan søge:
Sygeplejersker, ergoterapeuter, SSA´er og pædagoger
Det er en stor fordel at du har erfaring fra psykiatri og/eller døgninstitutionsområdet, men det er ikke et krav.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 18. august 2020 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler d. 24. august 2020. Forventet tiltrædelse d. 1. oktober 2020. Læs mere om os på: www.dyssegaarden.dk

Begrundet ansøgning med dokumentation for uddannelse samt CV fremsendes via knappen ”Send ansøgning”.

Se mere på vores ansøgersite: https://dyssegaarden.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.