RAND Boats er verdens førende producent af elektriske og bæredygtige motorbåde. Selskabet er grundlagt i København i 2014 og har igennem banebrydende dansk design, nyskabende produktionsmetoder og bæredygtige materialevalg etableret sig iblandt de mest omtalte og efterspurgte motorbådsmærker. Selskabets ambition er at blive en ledende aktør på hele markedet indenfor fem år, og skabe en unik position igennem skarp branding og effektiv markedsføring. Til denne opgave søges nu en stærk og fremadstormende Marketing Manager til selskabets hovedsæde i København som kan skabe content ifa. tekst, billeder og video, supportere forhandlernetværket, skabe relationer til presse, styre krævende marketingprojekter med mange involverede parter mv.
Som Marketing Manager for RAND Boats vil du bl.a. få ansvaret for
- Idéskabelse, planlægning og eksekvering af marketing events, photoshoots mv.
- Tekstforfattelse til brug i i pressemeddelelser, SoMe feeds, website, kataloger, nyhedsbreve mv.
- Optimering af selskabets digitale markedsføringsindsats i samarbejde med det digitale team
- Daglig kommunikation og support af selskabets forhandler- og distributørnetværk
- Etablering og vedligeholdelse af platform for contentsharing med selskabets distributørnetværk
- Planlægning og eksekvering af bådshows i samarbejde med selskabets salgsteam
- Relationsopbygning- og pleje af markedets pressemedier, bloggere mv.
- Eksekvering af selskabets marketing- og brandstrategi
Den rette profil har
- Sandsynligvis erfaring fra en lignende rolle indenfor marketing, branding og/eller copywriting
- Evnen til at forfatte skarpe og præcise tekster i stor volume på såvel dansk som engelsk
- Viljen til at sparke døren ind, sælge idéen om, og sikre omtale af selskabet hos vigtige medier
- Et fremsynet og nysgerrigt mindset, samt interesse i nye trends indenfor markedsføring
- Stærke evner til at skabe og pleje relationer og fremstå professionelt
- Et skarp og kommercielt mindset, og evnen til at omsætte visioner til virkelighed
- Professionelle evner indenfor MS Office pakken
- Flydende evner i tale og skrift på dansk og engelsk
- Gerne personlig interesse i og erfaring med sejl- eller motorbåde
- Ambitionen om at spille en afgørende rolle på sigt i en markedsledende virksomhed
Du vil i det daglige referere til selskabets COO, og arbejde på RAND Boats’ adresse på Skudehavnsvej 34, 2150 Nordhavn. Arbejdstiden vil være 09.00-17.00 mandag til fredag. Stillingen vil desuden omfatte rejseaktivitet ifm. events, photoshoots, bådshows mv.
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og afholder jobsamtaler løbende indtil den rette kandidat er fundet. Skriftlig ansøgning á ca. en A4-side, samt CV, referencer, karakterudskrifter og andre relevante dokumenter fremsendes til hr@randboats.com.
Vi ser frem til at høre fra dig.