Vil du være Nielsen Administrations nye Ejendomsadministrator?
Kan du lide at have indflydelse på din egen udvikling og have ansvar for egne opgaver?
Så er du måske vores nye Administrator.
Nielsen Administration vækster i øjeblikket, og vi har svært ved at følge med i vores nuværende setup. Derfor søger vi en ny ejendomsadministrator i en fuldtidsstilling.
Som administrator hos Nielsen Administration kommer du til selvstændigt at varetage en portefølje af ejendomme for en af vores store ejendomskoncerner, som primært består af en række ejendomme i København.
Stillingen er meget selvstændig, og det vil være dig som ansat, der gennem sparring med kollegerne, i samarbejde med ejer skal sikre, at administrationen er velfungerende og opfylder de forpligtelser vi har overfor ejer.
Hvad forventer vi af dig?
- Du har en relevant baggrund inden for ejendomsadministration.
- Du har erfaring med at administrere eksterne ejendomme.
- Du har erfaring med brugen af IT-systemet Unik Bolig.
- Du har et servicegen og gode kommunikationsevner.
- Som person er du udadvendt, proaktiv, og meget selvstændig.
- Du har lyst til at arbejde i en virksomhed der hele tiden udvikler sig, og under en fri omgangstone og verdens bedste kollegaer.
Vi tilbyder:
- At du kan blive en del af en travl og kompetent virksomhed med et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab.
- Faglig sparring og udvikling af dine kompetencer.
- En uformel omgangstone på den gode måde.
- Mulighed for selv at du kan tilrettelægge din arbejdsdag.
- Gode ansættelsesvilkår.
Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV på mail til can@nielsen-administration.dk inden d. 28. februar 2019.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst: Chresten Anker Nielsen på telefon 28 15 12 71 mellem kl: 08:30 og 16:00 på hverdage.
Om Nielsen Administration
Hos Nielsen Administration er kundernes tilfredshed det største aktiv, og derfor er kunden altid i centrum.
Kunderne hos Nielsen Administration skal føle sig værdsat, og vide at Nielsen Administration altid gør sit bedste for at de får den bedste service, og et produkt af højeste kvalitet.
Hos Nielsen Administration udføres en bred vifte af opgaver, inden for bogholderi, regnskab, økonomisk og juridisk rådgivning, IT, hjemmesider og administration af fast ejendom. Vi har så at sige, samlet alt under ét tag, for at kunderne kan spare unødig tid.
Og sidst men ikke mindst, er vi ikke bange for forandringer.