Ejendomsfunktionær med håndværksmæssig baggrund søges til boligafdeling med 500 lejemål i Brøndbyøster.
Vi tilbyder et spændende job med selvstændige og alsidige arbejdsforhold.
Vi forventer, at du har en solid faglig håndværksmæssig baggrund som fx VVS’er, automekaniker, maskinarbejder, snedker eller tilsvarende, at du er serviceminded, pålidelig og er god til at omgås andre mennesker.
Du skal som minimum have kørekort til traktor.
Har du disse kvalifikationer, kan det være netop dig vi søger til vores team på 4 funktionærer.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.
- Reparation og vedligeholdelse af bygninger og lejemål
- Pasning af grønne områder
- Renholdelse af afdelingens områder
Attraktiv lønpakke efter overenskomst og kvalifikationer, (i intervallet kr. 25.000,- til kr. 30.000,-) samt pension.
For yderligere information kontakt Esbern Ott.
Ansøgninger behandles løbende.
Skriftlig ansøgning senest d. 4. april 2021 til:
Det sociale Boligselskab
Brøndbyparken
Nygårds Plads 7
2605 Brøndby
Telefon 36 48 11 12
Eller via knappen "Send ansøgning" nedenfor.