Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ejendomsserviceteknikerelev

Fritid & Faciliteter søger en dygtig ejendomsserviceteknikerelev til Team Ejendomsservice – VEST.

Vores nye kollega får sit daglige virke i Munkebo Idrætscenter med opgaver i centrets mange tekniske facetter.

 

Kunne du tænke dig at uddanne dig til ejendomsservicetekniker og lære, hvordan du passer og vedligeholder et svømmebadsteknisk anlæg, bowlinganlæg og vedligeholdelse af bygninger. Du kommer desuden til at være en del af vores erhvervslivredderteam.

 

Hvem er vi?

Fritid & Faciliteter er organiseret i Kerteminde Kommune i afdelingen for Kultur, fritid & faciliteter, der omfatter: ejendomsadministration, boligkontor, ejendomsservice, energi, rengøring, idrætscentre og kantiner.

Team Ejendomsservice er organiseret i 4 teams, der dækker hele kommunen.

 

Elevtiden

Uddannelsen tager 3 år og 3 måneder, hvoraf 45 uger er skoleophold ved Syddansk Erhvervsskole i Odense. Er du over 25 år, har du mulighed for at blive voksenelev.

Du skal desuden deltage på en svømmebadsteknisk uddannelse og være klar til at bestå erhvervslivredderprøven. Oplæring i bowlingteknikken vil foregå ved sidemandsoplæring. Du vil i elevtiden blive vejledt og instrueret af fagligt dygtige kolleger. Skoleopholdet på Syddansk Erhvervsskole begynder i begyndelsen af 2021.

Uddannelsens ”grønne del”, vil ske i samarbejde med kommunes Park & Vej afdeling.

 

Vi tilbyder:

Et spændende uddannelsesforløb i en udviklingsorienteret organisation med et godt socialt miljø, hvor du vil møde mange engagerede og fagligt kompetente kolleger. Du vil have mulighed for faglig og personlig udvikling og du vil opleve at skulle arbejde med frihed under ansvar.

Du vil under elevtiden få udleveret det fornødne arbejdstøj, bærbar computer, telefon og du får også tildelt personlig mailadresse m.v.

 

Vi har forventninger til dig:

  • 9. eller 10. klasses eksamen eller tilsvarende med gode karakterer i dansk, matematik og engelsk
  • har teknisk snilde og lyst til at arbejde i et teknisk univers
  • har svømmefærdigheder
  • interesse og færdigheder inden for IT og teknologi
  • være forberedt på oplæring i administrative opgaver
  • god til at kommunikere
  • interesse i ejendomsdrift og vedligeholdelse i samarbejde med afdelingens ejendomsadministration
  • holdspiller og medansvarlig for et godt arbejdsmiljø
  • kørekort kategori B eller erhverver det snarest muligt
  • indforstået med skiftende arbejdstider
     
    Løn- og ansættelse
    Du vil få elevløn under din elevtid.
    Løn og ansættelsesforhold sker i flg. gældende overenskomst mellem KL og FOA.
    Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelsen.
     
    Ansøgningsfrist 21. september 2020, kl. 12.00.
    Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 41.
    Tiltrædelse 1. november 2020.
     
    Har du spørgsmål til den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte:
    Faglig koordinator Jonas Jakobsen på tlf. 29 11 09 44 eller mail: joj@kerteminde.dk eller
    Serviceleder Helge Jeppesen på tlf. 23 38 05 41 eller på mail: hej@kerteminde.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.