Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Eksport og logistik ansvarlig

Kunne du få dine venner ud af et fængsel i et U-land? Det bliver forhåbentlig ikke nødvendigt, men det er den type person, vi leder efter, til at stå i spidsen for Trendhims ekspansion til resten af Verden.

 

Trendhim opererer lige nu i 24 lande. 22 i Europa, samt Australien og Singapore. Derudover er en håndfuld relevante lande i Mellemøsten igangsat allerede. Men udover disse, så skal vi ud hurtigere og bredere.

 

Stillingen vil helt naturligt falde ind over:

  • Logistisk
  • E-handel
  • Import/eksport
  • Moms & Told
  • Trademarks & IP's

 

Du skal have det godt med meget ansvar og åbne opgaver. Du bliver udfordret, og du bliver en del af et stærkt E-commerce team hvor ambitionsniveauet er højt. Du skal have flair for struktur, være super skarp i Excel, og generelt arbejde som en ninja på en computer.

 

Du vil skulle løse udfordringer som:

  • Hvordan får vi leveret en ordre til en kunde i Kina?
  • Hvordan kommer vi til at sælge på marketplaces i Japan?
  • Hvordan begynder vi at sende fra Fulfilment by Amazon? Bør vi?
  • Hvordan får vi hurtigst og billigst importeret ordrer til kunder i Mexico?
  • Hvordan får vi optimeret logistikken i Europa?
  • Forhandle aftaler med logistikpartnere.

 

Der forventes ikke at være megen rejsen involveret, men du skal være frisk, hvis det bliver nødvendigt.

 

Trendhim er en dansk E-commerce virksomhed i enorm vækst. De sidste 3 år har væksten i Trendhim været 150%+ årligt, og vi er gået fra 3 til 50 ansatte. I 2017 blev vi som gazelle den 10ende hurtigst voksende virksomhed i Danmark. Alt foregår fra vores lager og kontor i Horsens.

 

Vi kræver ikke, men håber, at:

  • Du kan løse udfordringer, andre ser som umulige.
  • Du har erfaring med ekspansion til alle verdenshjørner.
  • Du har erfaring med ekspansion af E-handel.
  • Du har erfaring med marketplaces rundt omkring i Verden, fx, Amazon og Tmall Global.
  • Du befinder dig godt i et ungt team med fart på.
  • Dit engelsk er flydende på skrift og tale.
  • Du sætter krav til din arbejdsplads, om at stille grej til rådighed, så du kan være mest effektiv.
  • Du arbejder organiseret.
  • Du er et positivt menneske og befinder dig bedst omkring andre positive mennesker.

 

Vi tilbyder dig

- Udfordring og ansvar.

- At blive del af et meget stærkt E-commerce team.

- At få dejlige positive kollegaer.

- At vokse i en fleksibel og omstillingsparat E-commerce virksomhed i enorm vækst.

- Aldrig at gå ned på gear.

- At have meget høj indflydelse.

- Løn efter kvalifikationer.

 

Interesseret? Smid en hurtig mail til job@trendhim.dk med et link til din LinkedIn profil eller CV, og inkluder gerne eksempler på tidlige succeser du har eksekveret og er stolt af. :-)

 

Mvh. Sebastian Petersen

Rekrutteringsansvarlig


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her