Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Eksportsælger - Tyskland

pro&co søger for HT BENDIX A/S i Herning

Trives du i en sælgerrolle med stor frihed og indflydelse, kan du tage initiativ og har du viljen til at gøre en forskel? Så har vi jobbet til dig.

Som eksportsælger bliver det din opgave at vedligeholde og udvikle salget til eksisterende kunder samt opbygge nye kunder på det tyske marked. Hos HT BENDIX A/S får du stor indflydelse på din egen hverdag og et varierende job, hvor du sammen med de øvrige 3 sælgere i Tyskland får ansvaret for hele salgsprocessen og dermed stor gennemsigtighed i forhold til at se effekten af egen indsats. Du bliver en del af et velfungerende team, der arbejder med key accounts og du får derfor et job, hvor du i høj grad får brug for tysk sprog og kulturforståelse.

Du varetager alle til salget hørende opgaver herunder:

  • Kundebesøg
  • Tilbudsgivning og opfølgning
  • Produktudvikling
  • Ordrebehandling
  • Leveringsopfølgning

Du arbejder tæt sammen med indkøb og resten af organisationen omkring leveringstider, kvalitetskontroller og produktudvikling. Du forstår at arbejde selvstændigt og du finder med såvel drive som tålmodighed de rigtige løsninger. Du arbejder med udgangspunkt fra virksomhedens kontor i Herning med forventeligt 40-60 rejsedage årligt.

Du har salgserfaring med b-t-b markedet, gerne fra møbel- og køkkenindustrien eller beslægtet, og i en rolle, hvor salgsrollen indeholder såvel interne salgsadministrative opgaver som eksternt salg. Du kan have en kommerciel uddannelse, men vigtigst er det, at du er en relations- og serviceorienteret sælger, som er dygtig til at kommunikere og skabe godt samarbejde med kunderne. Du er resultatorienteret, selvstændig og proaktiv. Du har erfaring med forhandlinger, er dygtig til tal og har flair for teknik. Tysk på forhandlingsniveau i skrift og tale er et krav.

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor respekt og forståelse for dine kolleger og virksomheden er en naturlig del af hverdagen. HT BENDIX A/S er en dynamisk handelsvirksomhed, med en uformel organisation og en humørfyldt omgangstone. Du får frihed til at handle og stor indflydelse på eget ansvarsområde og tilbydes gode udviklingsmuligheder.


HT BENDIX A/S forhandler beslag og andet tilbehør til møbel- og køkkenindustrien. Virksomheden beskæftiger sig udelukkende med salg til professionelle og deres produktprogram som indeholder mere end 9.000 varenumre, omfatter bl.a. greb, hængsler, skruer, hjul, skuffeudtræk, bordben, trådvarer og meget andet. De er kendt for en høj service og god rådgivning og alle opgaver løses ud fra devisen ”Sammen finder vi altid en løsning”. Se mere på www.ht-bendix.dk.


Send din ansøgning til pro&co hurtigst muligt via knappen "Søg stillingen". Ansøgningerne behandles løbende.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Mette Bloch Sønderkjær
mbs@proogco.dk
Tlf.: 9660 3205
Tlf.: 3145 3040

Ansøgningsfrist: 
Løbende


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her