En eller flere stillinger som ekstern lektor i fagområdet Finansiering ved Institut for Finansiering er ledig til besættelse pr. 1. februar 2021 eller efter aftale.
Der er tale om en deltidsstilling med tidsubegrænset ansættelse.
Institut for Finansierings mål er at producere finansiel forskning, undervisning og formidling på et højt internationalt kvalitetsniveau og af væsentlighed for det danske samfund.
Stillingen omfatter
- Forelæsninger på HD F og HD FR i henholdsvis obligationer, investeringer og Private Equity
- Vejledning i projekter på HD F og HD FR
- Vejledning i projekter på kandidatniveau af afhandlinger mv. på såvel dansk som engelsk
- Bedømmelse af skriftlige karakterbærende aktiviteter på såvel dansk som engelsk
- Mundtlig eksamination på såvel dansk som engelsk
KvalifikationerDu har en økonomisk eller matematisk/økonomisk kandidateksamen. Foruden en klar finansieringsteoretisk profil har du også gerne aktuel relevant erfaring f.eks. fra en finansiel institution eller anden erhvervsvirksomhed. Du indgår gerne i vidensdeling med dine kolleger.
Du har efter 2015 mindst 3-års erfaring som underviser/vejleder på ekstern lektor-niveau i et eller flere af stillingens nøgleområder, og dine undervisningsevalueringer indgår i bedømmelsesgrundlaget.
Du behersker såvel dansk som engelsk i skrift og tale med sigte på vejledning og eksamination.
AnsættelsesforholdLøn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf.
I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS (kun såfremt der ikke kan dokumenteres pædagogisk uddannelse eller erfaring i løbet af det første ansættelsesår) samt deltage i lærermøder.
Yderligere oplysningerHvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte HD-studiekoordinator, professor Ken Bechmann,
kb.fi@cbs.dk, 3815 2953 (eller viceinstitutleder, lektor Bjarne Florentsen,
bf.fi@cbs.dk, 3815 3609).
AnsøgningsfristAnsøgningsfristen er 15. januar 2021.
Din ansøgningDu søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.
Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed – skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.
Ansøgere bedes vedlægge resumé på engelsk af dansksprogede publikationer (omfang: 10-15 linier) af hensyn til evt. engelsksprogede medlemmer af bedømmelsesudvalget.
Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen). Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.
Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på
www.cbs.dk.