Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ekstern lektor i Juridisk teori, metode og videnskab (retslære), deltidsuddannelsen

Ved Aarhus BSS, Juridisk Institut er et eksternt lektorat i Juridisk teori, metode og videnskab (retslære) ledigt pr. 1. april 2020. Stillingen er tidsbegrænset, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse.

Stillingens indhold
Stillingen består i undervisning i faget Juridisk teori, metode og videnskab (retslære) på deltidsuddannelsen. Juridisk teori, metode og videnskab omfatter det, der med et gammeldags udtryk kaldes retsdogmatik, dvs. emner og temaer der har betydning på tværs af de forskellige juridiske fag og discipliner, f.eks. retskildelære, lovfortolkning og domsanalyse.

Undervisningen i Juridisk teori, metode og videnskab er placeret på deltidsuddannelsens modul 1. Der undervises i forårssemesteret, første gang foråret 2020 med start til april, og faget udgør 18 konfrontationstimer med 3,5 times forberedelse, i alt 63 timer. Der undervises på hold.

Herudover skal den eksterne lektor varetage undervisningen i retslære på deltidsuddannelsens modul 2. Dette fag udbydes kun i efterårssemesteret 2020 og udgør 20 konfrontationstimer med 3,5 times forberedelse, i alt 70 timer. Pensum for de to fag, Juridisk teori, metode og videnskab og Retslære er det samme.

Undervisningen på deltidsuddannelsen foregår i aftentimerne samt enkelte lørdage. Herudover kan stillingen indebære, at der skal rettes opgaver, f.eks. i forbindelse med afholdelse af eksamen.

Kontakt
Nærmere oplysninger, herunder om pensum, kan fås ved henvendelse til professor, dr.jur. Jens Evald tlf. 87165743, e-mail: je@law.au.dk.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Regitze Arnbjerg, tlf.: 8715 2174, e-mail: rma@au.dk.

Hvem er vi
Juridisk Institut er et af de seks institutter ved Aarhus BSS, som er et af Aarhus Universitets fire fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Juridisk Institut har opnået de prestigefyldte AASCB og AMBA-akkrediteringer.

Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med mere end 60 akademiske medarbejdere og 15-20 ph.d.-studerende. Derudover har vi særligt fokus på at tiltrække internationale forskere og ph.d.-studerende til instituttet.

Du kan læse mere om Juridisk Institut på www.law.au.dk

Arbejdssted
Arbejdsstedet er Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.

Kvalifikationskrav
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter en juridisk kandidatuddannelsen.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:

  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Formalia
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.

Ved spørgsmål vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere.
Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
17. februar 2020

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.