Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ekstern lektor til HD 2. del Finansiering

Institut for Finansiering søger en ekstern lektor inden for regnskabsanalyse med henblik på undervisning og vejledning indenfor dette fagområde på HD Finansiering. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. Undervisningen i regnskabsanalyse er en del af et obligatorisk fag på HD Finansiering placeret i forårssemestret med første forløb foråret 2019.

Der er tale om en midlertidig deltidsstilling, som er tidsbegrænset for tre år, med mulighed for 2 forlængelser af tre års varighed.

Kvalifikationer

Kvalifikationskravet er normalt relevant kandidateksamen samt yderligere kvalifikationer. Der lægges vægt på praktisk og relevant undervisningserfaring, da de undervisningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget. Ved bedømmelsen lægges endvidere vægt på et stærkt helhedsindtryk mht. forudsætningerne for at kunne bestride stillingens arbejdsopgaver.

Der forudsættes en positiv indstilling til vidensdeling, herunder at selvudviklede undervisningsmaterialer og præsentationer mv. kan anvendes af og til inspiration for instituttets medarbejdere.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under undervisningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er min. 100 timer og maks. 780 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf. I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS (såfremt der ikke kan dokumenteres pædagogisk uddannelse eller erfaring) samt til at deltage i lærermøder.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingsindhold, er du velkommen til at kontakte HD-studiekoordinator, professor Ken L. Bechmann, 3815 2953, kb.fi@cbs.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. juli 2018. Samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.

Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed– skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse af 31. august 2000, hvilket betyder, at de indkomne ansøgninger bedømmes af en sagkyndig person. Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).

Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på http://www.cbs.dk.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her