Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ekstern lektor til Samfundsøkonomi

Ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg er der pr. 1.3.2018 eller efter aftale en ledig stilling som ekstern lektor til faget Samfundsøkonomi. 

Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, beliggende i Esbjerg.
Instituttet har ca. 50 medarbejdere, der har fokus på forskning i erhvervsøkonomi, økonomi og sociologi i bred forstand. Instituttet udfører forskning primært i følgende 3 forskningsgrupper: 1) Erhvervsøkonomi 2) Miljø- og Ressourceøkonomi samt 3) Landdistrikts- og Kultursociologi.

Instituttets profil kan ses her. 

Instituttet varetager i øvrigt undervisning på uddannelserne i Generel Erhvervsøkonomi (B.Sc.), Marketing and Innovation (M.Sc.), Sports og Eventmanagement (B.Sc. og M.Sc.), Miljø- og Ressourceøkonomi (B.Sc. og M.Sc.) samt diplom og master-uddannelser i Erhvervsøkonomi.


Stillingen indebærer undervisning i Samfundsøkonomi på HD 1. del. Fagets mål er, at  den studerende skal opnå viden om de centrale samfundsøkonomiske sammenhænge og derved erhverve sig en grundlæggende forståelse for de samfundsøkonomiske rammebetingelser som virksomheder og forbrugere er underlagt.
Fagbeskrivelsen kan ses her. Faget omfatter 44 undervisningstimer, som placeres i 11 blokke à 4 timer.  Undervisningen er fastlagt på tirsdage kl. 17.30-21.05. 
 
Kvalifikationer:


  • Du har en relevant kandidatgrad (eller tilsvarende)

  • Kan varetage undervisning på dansk

  • Gerne undervisningserfaring med voksne 

  • Mulighed for undervisning i aften-timerne



Yderligere oplysninger kan fås hos lektor Henning Jørgensen via 6550 4187 eller mail: hpj@sam.sdu.dk
 

Ansøger bedes oplyse om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.

Ansættelsesperioden for en Ekstern Lektor vil normalt være 3 år. Denne periode kan dog afviges i særlige tilfælde. Kontakt instituttet for nærmere oplysning herom.


Ansættelse finder sted i henhold til aftale mellem Finansministeriet og AC.


Frigørelsesattest udstedes.


Ansøgere skal vedlægge bevis for kandidateksamen og et CV, der bl.a. oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.


Ansøgninger vil blive bedømt af en fagkyndig bedømmer.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her