Ekstern lektor ved Institut for Virksomhedsledelse
Ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, er en stilling som ekstern lektor ledig til besættelse pr. 1. august 2022 eller snarest muligt herefter.
Ansættelsen er 3-årig og det konkrete antal timer samt opgaver aftales forud for hvert semester.
Stillingens indhold og faglige kompetencer
Opgaverne i stillingen ligger primært inden for faget Datadrevet Forretningsanalyse på kandidatuddannelsen i IT, Kommunikation og Organisation (ITKO). En beskrivelse af faget kan ses her: https://kursuskatalog.au.dk/da/course/113809/Datadrevet-forretningsanalyse]
Ansøger forventes derfor at have teoretisk viden om og praktisk erfaring med datadrevet forretningsanalyse særligt med fokus på de grundlæggende metoder samt deres muligheder og begrænsninger. Det forventes derfor også, at ansøger har viden om og praktisk erfaring med at anvende relevante softwarepakker, herunder R, til datahåndtering, dataanalyse og datavisualisering.
Hvem er vi
Institut for Virksomhedsledelse er et af de seks institutter ved Aarhus BSS, som er et af Aarhus Universitets fem fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Institut for Virksomhedsledelse har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer - sidstnævnte gælder specifikt for fakultetets kerneaktiviteter på erhvervsområdet.
Instituttet har et internationalt og multikulturelt forsknings- og undervisningsmiljø, som består af både danske og internationale forskere og ph.d.-studerende. Vi beskæftiger mere end 160 akademiske medarbejdere, herunder forskere, ph.d.-studerende og tilknyttede forskere - og vi dækker en lang række fagområder inden for feltet virksomhedsledelse. Vi ønsker at levere forskning af høj kvalitet og lægger vægt på at publicere vores forskning i førende akademiske tidsskrifter og at præsentere den ved anerkendte konferencer. Vi har en løbende udveksling af internationale forskere, som er tilknyttet instituttet i længere eller kortere perioder.
Du kan læse mere om Institut for Virksomhedsledelse på: http://mgmt.au.dk/.
Kontakt
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til adjunkt Christiane Marie Høvring: cmoh@mgmt.au.dk
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Jeannette Guldborg Petersen, e-mail: jeannette.petersen@au.dk.
Arbejdssted
Arbejdsstedet er Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V.
Kvalifikationskrav
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterFormaliaAnsættelse sker i henhold til
Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
Ved spørgsmål vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til
vejledning for ansøgere.
Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk