Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Eksterne lektorer i erhvervsøkonomi og marketing ved Institut for Afsætningsøkonomi

Stilling som eksterne lektorer med bred viden inden for det erhvervsøkonomiske område og marketing er ledig til besættelse fra d. 1. marts 2018.

Der er tale om midlertidige deltidsstillinger, som er tidsbegrænset for tre år, med mulighed for 2 forlængelser af tre års varighed.

Institut for Afsætningsøkonomi beskæftiger sig bredt med afsætningsøkonomi (marketing) svarende til instituttets centrale forskningsområder, Business-to-Business Marketing/Industriel markedsføring. Detailhandel, Forbrugeradfærd, Marketing kommunikation, Neuroscience, Strategisk design og virksomhedsudvikling, Markedsorienteret ledelse, tourism and cultural mangement.

På undervisningssiden er instituttets videnskabelige og administrative medarbejdere primært beskæftiget inden for cand.merc. linjerne Marketing Communications Management (MCM), Strategic Market Creation (SMC) og Økonomisk Markedsføring (EMF), cand.merc. valgfag, cand.soc. Service Management samt HA, BA og HD2 Marketing Management. Endelig er instituttet aktivt involveret på uddannelserne HA-JUR, HA-PSYK, MBA, BA og CBS Summer School.

Stillingen omfatter

  • Undervisning i erhvervsøkonomi/marketing
  • Vejledning af de studerende
  • Udarbejdelse af eksamensopgaver
  • Deltagelse i eksamen

Kvalifikationer
Kvalifikationskravet er normalt relevant kandidateksamen samt yderligere kvalifikationer som fx særlige specialer og kundskaber, særlig praksiserfaring eller andre særlige kvalifikationer på højt niveau.

Der lægges vægt på praktisk og relevant undervisningserfaring Undervisningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under undervisningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er min. 100 timer og max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf. I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS samt deltage i lærermøder.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillings indhold er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Yvonne Bjørkov, tlf. 3815 2100, mail yb.marktg@cbs.dk.

Ansøgningsfristen er den 20.02.2018


Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg stillingen online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.

Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed – skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgere bedes vedlægge resumé på engelsk af dansksprogede publikationer (omfang: 10-15 linier) af hensyn til evt. engelsksprogede medlemmer af bedømmelsesudvalget.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).

Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.

Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på http://www.cbs.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her