Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

El-beregner søges til Kemp & Lauritzen

Har du erfaring med elberegning, og sætter du en dyd i at levere gode resultater? Tiltaler det dig at arbejde på tværs af faggrupper? Så har du nu muligheden for at blive en del af Kemp & Lauritzens team!

El-beregner med fokus på at levere gode resultater 

Som el-beregner hos Kemp & Lauritzen bliver du en del af Danmarks største tekniske installationsvirksomhed  med over 2.000 medarbejdere og spidskompetencer inden for samtlige tekniske fagområder, hvor der tilbydes mange former for løsninger på tværs af faggrupper. Du vil blive en del af et nyere team hos Kemp & Lauritzen i Tilst, hvorfor du får god mulighed for at præge afdelingen. Du vil få ansvaret for at lave elberegninger til kunden, og du skal derfor have stort fokus på kunden og målrettet finde den optimale løsning. 

Omhyggelig person med pionerånd

Du er af natur en omhyggelig og struktureret person. Du er professionel samt relationsskabende i din tilgang til kunderne, da du som beregner vil være hjørnestenen i at yde den gode service til kunden. Du vil i stillingen sidde med store, spændende og højprofilerede projekter, nærmere betegnet projekter over 5 millioner, hvorfor vi gerne ser, at du har flere års erfaring inden for beregning, fastlæggelse af tilbudsstrategier samt risikovurdering. Du arbejder mod længerevarende samarbejde og kan overskue store samt tunge opgaver. 

Da du bliver en del af et team, er det vigtigt, at du er positiv af natur samt har pionerånd og drive til at få tingene til at ske. Du har gerne flere års erfaring fra en lignende stilling og  er formentlig uddannet el-ingeniør eller el-installatør, dog vejer en solid teknisk ballast tungest. Du har sandsynligvis erfaring med at anvende Kalkia.

Samarbejde på tværs af fag

Du vil blive del af en virksomhed med en stærk teamånd, hvor man hjælper hinanden på tværs af organisationen. Kemp & Lauritzen er som nævnt Danmarks største tekniske installationsvirksomhed, og der tilbydes alle former for løsninger på tværs af fag, og derfor vil du blive en del af et favnende team, hvor alle hjælper alle for at opnå det bedste resultat. Kemp & Lauritzen har til formål at forbedre kundernes forretning, og deres ydelser målrettes efter kundens behov, hvad enten det drejer sig om enkeltstående projekter, unikke faglige specialer eller omfattende tværfaglige tekniske entrepriser. 

Rekrutteringen varetages af betterpeople

Er du interesseret i stillingen, så upload din ansøgning og dit CV via linket her på siden.  Stillingen er til besættelse snarest muligt, så ansøgninger vil blive behandlet løbende. Vi venter dog gerne på den rette kandidat. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte betterpeoples direktør Claus Bak på tlf.: +45 5383 4994 eller på e-mail: cb@betterpeople.dk eller Team Lead Maria Faber på +45 5382 4466 eller mf@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. 

(C) betterpeople A/S 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her