Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

El-ingeniør til projektering og rådgivning indenfor anlægsområdet - AFRY Transportation, Herlev

Ønsker du en central rolle i vores projekters udvikling og planlægning, og har du samtidig lyst til at rådgive kunder, entreprenører og vejlede dine kolleger, så vi kan skabe de bedste løsninger? Så er du muligvis den nye kollega, vi søger til vores team af el-ingeniører i AFRY Transportation.

”Vi oplever stor vækst indenfor vores anlægsprojekter og du vil derfor spille en bærende rolle i fremtidens infrastruktur løsninger. Som el-ingeniør får du derfor en afgørende rolle på projekterne med faglig stærke kollegaer som sparringspartnere.” fortæller Kenneth Habo, Business Unit Manager, Transportation

Velkommen til AFRY

Du slutter dig til AFRY Transportation i Herlev, hvor der til dagligt sidder omkring 65 dedikerede medarbejdere, der yder ingeniørrådgivning indenfor infrastrukturprojekter såsom veje, broer, tunneller og jernbaner.

I alt har AFRY-koncernen mere end 17.000 ansatte verden over, hvoraf ca. 600 medarbejdere sidder i AFRY Danmark på vores kontorer rundt omkring i landet. Her yder de rådgivning inden for byggeri, industri, transport, energi og design. Når du træder ind ad døren hos os, vil du straks opleve den uformelle stemning, det høje humør og gode kollegaskab, som gør vores arbejdsplads til et rigtigt rart sted at være.

Tag hånd om projektering fra A til Z

I vores afdeling arbejder vi tæt sammen på både store og små projekter inden for infrastruktur. Afhængig af projektets type og størrelse, kommer du til at arbejde både selvstændigt og i tværfaglige teams. Du har typisk flere projekter kørende ad gangen, hvilket giver en hverdag med stor variation.

Inden for el-området arbejder vi med projektering, projektledelse, dimensionering, test, idriftsætning og tilsyn med trafiksystemer (fx ITS), tunnel-/broinstallationer, el-distribution, koblingsanlæg, og kabelanlæg i forbindelse med infrastruktur.

Vores kunder er ofte statslige, kommunale og private myndigheder som driver/bygger f.eks. vejanlæg, baneanlæg, broer eller tunneler.

Arbejdet består i at dimensionere og foreslå tekniske løsninger. Både for ombygning og nybygning. Vores opgaver kommer ofte direkte fra slutkunden, eller vi bistår entreprenørerne i valg af løsninger.

Helt konkret vil du arbejde med:

  • Udarbejdelse af udbudsmateriale samt projekt- og byggeledelse
  • Udarbejdelse af kravspecifikation for energidistribution, transformere, tavler, relæudstyr, kabling mv. Primært i relation til trafiksystemer på bane eller vej
  • Projektering og tilpasning af periferiudstyr (f.eks. brandalarm, adgangskontrol)

Din profil

Du er en faglig stærk rådgiver inden for anlægsområdet, og har flere års erfaring fra infrastrukturprojekter indenfor veje, byggemodning, ITS, tunneler og broer. Den rette profil har arbejdet på kommunale opgaver og projekter for bl.a. Vejdirektoratet, BaneDanmark, Metro, Lokalbaner, Sund & Bælt, Kommuner og Fermern.

Kommunikation og samarbejde er en del af din daglige værktøjskasse på projekterne, og du trives med direkte kundekontakt og tør udfordre såvel kunder som kolleger.

Desuden:

  • Har du erfaring med anvendte komponenter i infrastruktur
  • Har kendskab til bekendtgørelser og standarder på området
  • Erfaring og lyst til at virke som mentor for andre kollegaer

Vi tilbyder

Kan du se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde dig et spændende og udfordrende job i en succesfuld og jordnær virksomhed. Med vores værdier brave, devoted, teamplayer bestræber vi os hver dag på, at skabe en stærk virksomhedskultur, der med projekterne og kunden i fokus, leverer de bedste løsninger.

Mere konkret tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Kantineordning og en aktiv personaleforening med forskellige arrangementer
  • Kompetente kolleger, der har et rigtig godt sammenhold – ikke blot i teamet, men i hele AFRY.

Din trivsel og udvikling i fokus

Du kan se frem til en hverdag, hvor du får en stor grad af frihed til at planlægge dine opgaver, så længe de løses. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi investerer gerne i din videre udvikling, f.eks. i form af kurser.

Interesseret?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi modtager af hensyn til dataloven ikke ansøgninger via mail, og det er derfor vigtigt, at du søger via linket på vores hjemmeside. Alle henvendelser behandles fortroligt. Da vi afholder løbende samtaler send os derfor dit CV og en motiveret ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Business Unit Manager, Kenneth Habo på kenneth.habo@afry.com eller på mobil + 45 40829698.

Vi ser frem til at høre dig.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.