Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

El-salgsmedarbejder til AO's håndværkerbutikker i Skive og Holstebro

Ser du kundebetjening som et naturligt springbræt til en spændende og udfordrende salgskarriere, er det måske dig, vi står og mangler!

Vi sætter en ære i at være den foretrukne samarbejdspartner for professionelle i entreprenør-og byggebranchen, og er leveringsdygtige i personlig og faglig rådgivning, så kunderne får en positiv oplevelse ved at handle hos AO.
Netop nu søger vi en salgsmedarbejder med spidskompetencer indenfor el, som primært bliver tilknyttet vores håndværkerbutikker i Skive og Holstebro, men også skal assistere butikkerne i resten af Vest- og Midtjylland.

Indhold i jobbet
Gennem kundebetjening og rådgivning ansigt til ansigt, samt via telefon, e-mails, ordrehåndtering, tilbudsgivning og en række andre ad hoc-opgaver, bliver dit primære fokus at sikre en optimal kundeservice og opbygge en tæt relation til nuværende og potentielle kunder, så kunden altid går ud af døren med en god oplevelse – og kommer igen. Derudover vil sortiments- og lagerpleje, opfyldning af varer, trimning og oprydning, samt åbning og lukning af butikken være en del af dine faste arbejdsrutiner.

Fagligt og personligt
Vores fokus på tilfredse kunder stiller høje krav til din ansvarlighed og strukturerede måde at løse opgaver på. Derudover ser vi gerne at du har erfaring inden for salg af el-matieriel eller er uddannet elektriker. Som person er du resultat- og serviceorienteret og motiveres af at skabe egen succes. Du er god til at kommunikere, er engageret, nysgerrig, proaktiv og ser muligheder frem for begrænsninger. Sidst men ikke mindst fremtræder du troværdigt og bevarer overblikket i pressede situationer.

Vi tilbyder
Et selvstændigt job i et spændende, konkurrencepræget og udviklingsorienteret miljø med mulighed for at arbejde med moderne digitale salgsteknikker. Derudover tilbyder vi en konkurrencedygtig løn tilpasset dine kvalifikationer, pensionsordning samt faglig og personlig udvikling m.m.

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning til os via linket til vores hjemmeside.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Jonas Kvist på telefon på 5336 1139. 

Brødrene A & O Johansen A/S er en danskejet koncern, som blev grundlagt i 1914 og børsnoteret i 1963. AO er en af de førende grossister i byggebranchen i Danmark og Sydsverige med ca. 670 medarbejdere. Med hovedsæde i Albertslund har AO 50 filialer i Danmark, 5 i Sverige og 1 i Estland. Med fire sortimenter, VVS, EL, VA og Værktøj, henvender AO sig til det professionelle marked og til Gør-det-selv markedet. Yderligere information kan hentes på www.ao.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her