Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

El-tekniker til udviklingsafdeling i global virksomhed

Måske en stilling for dig, som har erfaring som rejsemontør, men som søger en mere stabil hverdag? Brænder du for automation og produktudvikling, og drømmer du om at have en bred berøringsflade og en hverdag med alsidige udfordringer? Så er det dig, vi søger til jobbet som el-tekniker til BouMatic i Skjern.

 

 

Som el-tekniker får du medansvaret for BouMatics produktudvikling og den tekniske support, som virksomheden yder til sit forhandlernetværk og deres serviceteknikere i Europa. Derudover vil IT-drift og -support også være en del af din hverdag.

 

Om jobbet
Du er organisatorisk placeret i udviklingsafdelingen i Skjern, hvor 10 personer arbejder med produktudvikling og produktdokumentation - hver med sit erfarings- og fokusområde. Du sidder sammen erfarne kollegaer, der udvikler og dokumenterer en del af de produkter, som du supporterer, og du vil derfor få en solid oplæring og sparring.

I kraft af din erfaring vil du helt naturligt indgå som en vigtig sparringspartner omkring produktudvikling, produktdokumentation og produkttræningen samt kvalitetssikring og slut-test af produkterne i produktionen. 

Din flair for IT kommer til at gøre en forskel i hverdagen for både kollegaer og kunder, og du kan se frem til at arbejde med bl.a. intern opsætning af arbejdsstationer, vedligehold af servere samt fejlfindingssupport ved nedbrud på maskiner. 

Rejseaktiviteten i jobbet er projektrelateret, men vil i gennemsnit være 1-2 uger om året. 

 

Om dig
Du kommer med erfaring fra en stilling, hvor du har arbejdet med automation, teknisk support/rådgivning til kunder og el-teknisk fejlsøgning, fx som rejsemontør eller servicetekniker.
 
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet, men du skal have en el-teknisk uddannelse som fx elektriker eller automatiktekniker. 
 
Vi ønsker, at du har erfaring med: 

  • El-dokumentation, nøgleskemaer og hovedstrømsskemaer
  • Elektrisk automatisering og PLC-styresystemer 
  • Erfaren i brug af IT
  • Gode dansk- og engelskkundskaber både i skrift og tale

Som person er du meget serviceminded og er god til at kommunikere. Du mister ikke overblik og dømmekraft i pressede situationer. Du evner at lytte til dine kunder og arbejde ud fra dette. 
 
Du er udpræget systematisk og analytisk i dine arbejdsmetoder. Du er selvstændig, fleksibel og har det nødvendige ”drive”, der skal til for at styre og få løst opgaverne. 

 

Om BouMatic
BouMatic, med hovedsæde i Madison, USA er en af verdens førende producenter af staldmekanisering med europæiske afdelinger i Holland, Frankrig, Tyskland, Belgien samt Danmark.  
BouMatic A/S i Skjern er hovedsæde for engineering, produktion, lager og indkøb til det europæiske marked. Udviklingsafdelingen i Skjern er samtidig en af BouMatics i alt 3 udviklingsafdelinger, hvoraf de to andre er placeret i Madison og Houston. I Skjern er der ca. 95 medarbejdere. 

Kerneområderne er indenfor malketeknik, og dækker såvel malkestalde, karruseller og malkerobotter – samt automatisk udmugnings- og fodringssystemer. 
BouMatic har et globalt forhandler- og servicenet og er dermed repræsenteret i hele verden. 

Se mere på www.boumatic.com

 

Flyt mod vest
Læs mere om mulighederne for karriere, fritidsliv og bosætning i Ringkøbing-Skjern kommune her: www.flytmodvest.dk 

 

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for BouMatic, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. 

Grundet Persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kasper Reinhold på tlf.: +45 61 63 07 35 eller kre@jks.dk

Første samtale vil blive afholdt hos JKS CAREER.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.