Union Engineering er verdens førende producent af procesanlæg til fremstilling og genindvinding af kulsyre (CO2). Kulsyre anvendes inden for fødevaresektoren samt industrien og fremstilles ved at raffinere røggas, ved hjælp af kemiske processer eller den udvindes fra fermentering. På globalt plan har vi installeret mere end 1000 anlæg siden 1972. Virksomheden er meget videnstung, markedsorienteret og internationalt orienteret. Union Engineering blev i 2017 en del af Pentair.
Electrical Engineer
Internationale projekter og komplekse procesanlæg
Ansvar for design af el-udstyr i professionelt projekt-setup
Kunne du tænke dig at blive del af en international projektorganisation, hvor faglig viden, effektiv projektledelse og samarbejde er fundamentet for, at Union Engineering i dag er den ledende leverandør af procesanlæg til genindvinding af CO2 samt opgradering af biogas – globalt.
Du bliver en del af et kompetent automation- & electrical team, der vægter den daglige sparring højt.
Du bliver ansvarlig for egne el-projekter, hvor du udfører design og engineering samt udarbejder specifikationer for el-udstyr til Unions procesanlæg.
Blandt dine primære opgaver og ansvarsområder kan nævnes:
-
Tæt samarbejde med projektteamet om afklaring af projektgrundlag
-
Design og specifikation af el-tavler samt efterfølgende inspektion og test
-
Specifikation af frekvensomformere
-
Kabeldimensionering
-
Specifikation af føringsveje
-
Vareoprettelse og indkøb af el-dele
-
Support til kunder i installationsfasen
-
Support til idriftsættelse
-
Support til salgsorganisationen i relation til budgetter for el-udstyr
-
Deltagelse i udvikling og den løbende forbedringsproces af virksomhedens engineering-systemer og -værktøjer
Dit arbejde indgår i store projekter, hvor du er en del af et projektteam med en projektleder og projektingeniører, og du har ansvaret for el-udstyret. Derudover får du snitflader mod indkøb, salg, commissioning m.m.
Interesse for eller erfaring med procesanlæg
Du interesserer dig for procesanlæg, hvortil der følger komplekse el-diagrammer. Det er ikke en betingelse, men en fordel, hvis du har tidligere erfaring med procesanlæg og meget gerne anlæg med ex-installationer. Er du nyuddannet med mod på en stejl læringskurve indenfor procesanlæg, kan du også komme i spil til stillingen.
Du har en uddannelse som el-ingeniør, stærkstrømstekniker, el-installatør eller måske maskinmester, og du kender til en eller flere standarder indenfor elektrisk udstyr, f.eks. IEC 60204, IEC 61439, IEC 61511 og IEC 60079.
Du er imødekommende og foretrækker en hverdag, der byder på faglige udfordringer, ansvar og masser af samarbejde. Du formår at holde fokus på opgaven foran dig, fordi du ved, at tilfredse kunder skaber forretning og en god arbejdsplads. Du begår dig uden problemer på dansk og engelsk.
Faglig udvikling i en global virksomhed med lokale rødder
Du tilbydes en spændende hverdag i et internationalt miljø med stærke lokale værdier. Du vil komme til at arbejde med førende teknologier i et professionelt projekt-setup, hvor du vil have mulighed for udvikle dig både fagligt og personligt. Virksomhedskulturen er stærk, og sammenhold og godt kollegaskab går hånd i hånd med høje ambitioner.
Kontakt PeopleLinks konsulent Jesper Nielsen på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.
Om Pentair
Pentair makes the most of life’s essential resources. From our residential and business solutions that help people move, improve and enjoy their water, to our sustainable innovations and applications, we deliver smart, sustainable solutions for life. Pentair had revenue in 2021 of $3,8 billion, and trades under the ticker symbol PNR. With approximately 11,250 global employees serving customers in more than 150 countries, we work to help improve lives and the environment around the world. To learn more, visit Pentair.com.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk