Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elektriker

Vi vil have DIG med på holdet!

Frisk og topmotiveret elektriker søges til spændende opgaver i Jysk CTS A/S, som arbejder med intelligent bygningsautomation.

Kan du nikke genkendende til følgende?

  • Har gåpåmod og er topmotiveret
  • Arbejder selvstændig, og har team spirit
  • Trives med frihed under ansvar
  • Ønsker en spændende og alsidig arbejdsdag
  • Er struktureret og har ordenssans
  • Har humor
  • Er fleksibel

Så er du måske lige den nye elektriker, vi søger til vores afdeling i Kolding. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du vil stå for el-arbejde på vores CTS/IBI projekter i Jylland og på Fyn.

De primære arbejdsopgaver:

  • El-arbejde og forståelse for el-diagrammer/ PI diagrammer
  • Tavle-ombygning
  • Montering af CTS-tavler og udstyr
  • Vedligeholdelse og service hos vores kunder

Vi ser gerne, at du:

  • Er uddannet elektriker
  • Har erfaring indenfor eller lyst til at arbejde med CTS/IBI
  • Erfaring med en pc
  • Har kørekort

Til gengæld tilbyder vi:

  •  Et selvstændigt job, men med fokus på sammenhold og godt arbejdsklima
  • Et stærkt team, hvor vi altid står klar til at hjælpe hinanden med at løse opgaver og problemer undervejs, så du aldrig står alene
  • Et arbejde med klare retningslinjer, men stadig en uformel og positiv omgangstone med flere sociale arrangementer
  • Et job med frihed under ansvar, hvor der er mulighed for selv at planlægge dine arbejdsopgaver, så længe opgaverne løses indenfor tidsrammen
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer både fagligt, personligt og uddannelsesmæssigt
  • En løn der matcher dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning

Hvem er vi?

Jysk CTS A/S er en af de førende virksomheder indenfor intelligent bygningsautomatik med voksende aktiviteter indenfor installation, renovering og service af CTS og IBI systemer. Vi er et certificeret Honeywell og Tridium systemhus, og vi besidder nogle af branchens bedste kompetencer, hvilket gør, at vi leverer nogle af de mest effektive løsninger.

Jysk CTS blev grundlagt i 2003 og har siden været under rivende udvikling, hvor vi i dag har fire afdelinger og over 50 medarbejdere. Det der kendetegner virksomheden er, at vi alle har en passioneret tilgang til at udfordre og udvikle CTS-løsninger, for at levere den bedste løsning og kvalitet til vores kunder.

Vil du være med på vores hold?

Så tøv ikke med at sende din ansøgning til job@jysk-cts.dk og skriv ”6000-EL” i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende til den rette kandidat er fundet, så vent endelig ikke med at søge jobbet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Kim Devantier på tlf. 41 78 79 90.

Er du interesseret i at vide mere om Jysk CTS, kan du besøge vores hjemmeside www.jysk-cts.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.