Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elektriker til montage af strømforsyninger

Danfysik A/S i Taastrup søger dig, der brænder for at bygge og montere strømforsyninger til verdens førende forskningsinstitutter og til health care-sektoren.

Du får et job, hvor du er med til at påvirke det endelige produkt, der skaber værdi og nye resultater for vores kunder. Som elektriker i produktionen vil dine primære opgaver være montage af højstabile strømforsyninger.

Du får et job, hvor du selvstændigt planlægger og udfører dine egne opgaver samt sikrer, at kvaliteten i disse lever op til vores og kundernes forventninger. Derudover forventer vi også, at du kommer med input og løsninger i designfasen.

Kvalitetsbevidst elektriker
Du har en uddannelse som elektriker, industrielektriker eller tavlebygger. Derudover har du erfaring med tavleanlæg, spændingsanlæg og sammensatte systemer samt har forståelse for samling af anlæg.

Du sætter en ære i at udføre dine opgaver omhyggeligt med fokus på både kvaliteten og deadlines. Du arbejder til dine opgaver er løst og trives med at arbejde selvstændigt.

Danfysik A/S
Danfysik A/S udvikler, designer og producerer udstyr til acceleratormarkedet.
Hovedprodukterne omfatter højstabile strømforsyninger og effektelektronik, komplette ion- og elektronacceleratorer samt magnetiske systemer og komponenter til styring af partikelstråler. 
Danfysik A/S eksporterer til hele verden, hører til blandt de førende på området. Danfysik A/S er et datterselskab under Teknologisk Institut og er beliggende i Teknologisk Instituts bygninger i Taastrup.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.