Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elektrikere med lyst til nye udfordringer

Har du lyst til at bruge dit fag i en ny sammenhæng og være med til at forme fremtidens unge, så de bliver stolte og dygtige elektrikere? Så kan du blive vores nye kollega på elektrikeruddannelsen på en moderne og veldrevet skole på Frederiksberg.

TEC – Technical Education Copenhagen søger faglærere til elektrikeruddannelsens grundforløb og første hovedforløb.

Opgaver

Som underviser på TEC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du skal planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.

Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Udgangspunktet for samarbejdet er en fælles rød tråd i den måde undervisningen planlægges og gennemføres på, samt fokus på elevernes læring gennem feedback, helhedsorienteret og differentieret undervisning.

Profil

Vi forventer, at du:

  • er uddannet elektriker, el-installatør eller lignende og har evt. suppleret din uddannelse med andre kompetencer
  • er udviklingsorienteret og får energi af at tilegne dig ny viden
  • trives med at arbejde i team
  • har brancheorienteret og praktisk erhvervserfaring
  • er støttende, anerkendende og har naturlig interesse i elevernes udvikling
  • er god til at skabe professionel og faglig relation til eleverne
  • er empatisk og kan rumme elevernes forskellighed
  • er fortrolig med brugen af it
  • er god rollemodel for elever og kursister
Du skal have minimum 5 års relevant, dokumenteret erhvervserfaring efter endt faglig uddannelse.

Hvad brænder vi for?

At vores elever, lærlinge og kursister flytter sig fagligt med muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Vi tilbyder

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og vi er nysgerrige på hinandens undervisning.

Du vil få et spændende og inspirerende job som underviser, hvor du får indflydelse på jobindholdet og rig mulighed for faglig, pædagogisk og personlig udvikling.

Vi er en skole i stærk vækst og i perioder går det rigtigt stærkt, men der plads til pædagogisk og faglig udvikling. Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger. Som en del af din kompetenceudvikling betaler TEC for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden. Ansættelse er betinget af, at du består denne pædagogiske diplomuddannelse.

Ansættelsesvilkår

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærer på tjenestemandslignende vilkår, med 2 års prøvetid.

Ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Holger Sørensen, uddannelsesleder, hss@tec.dk eller telefon 25453075

Ansøgning

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist den 08/03 2020.

Samtaler afholdes løbende.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.